Supercopa   23/04/07

Sort weekend for Nicki Thiim
Nicki Thiim havde farten men ikke heldet i årets første løb på Hockenheim banen i Tyskland, så det blev ikke lige den debut i Seat Leon Supercopa Cup han havde håbet på.

Takterne var ellers rigtig gode både efter fredagens fri træning, hvor den unge Nicki Thiim kørte 4. hurtigste tid og under lørdagens tidstagning hvor Nicki Thiim satte 8. bedste tid i det 28 mands store felt, kun seks tiendedele fra nr. et.

Så det var en opsat Nicki Thiim der stillede op til lørdagens første løb i det tyske Seat Leon cup, hvor målet var mindst at holde sin position.
Men allerede i første omgang gik det galt, den unge kører var involveret i et sammenstød og måtte udgå med to brækkede bærearme.

Så da søndagens løb blev skudt igang, var det en top motiveret Nicki Thiim, der fra bagerste position som nr. 28 skulle forsøge at køre sig op gennem feltet.
Hurtigt kørte Nicki sig op på en flot 8. plads, men med 9 omgange igen, var Nicki igen uheldig og var involveret i et uheld pga. bremse problemer.
Så det var en dybt skuffet Nicki Thiim, der dog kunne glæde sig over at han havde rigtig god fart i raceren.

Turen går nu videre til EuroSpeedway, hvor Nicki Thiim skal teste som optakt til det næste løb som køres på Oscherleben den 4. - 6. maj.

Bjarne Jørgensen


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Hockenheim
  • 22/04/07 - Hockenheim - Supercopa

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport