DM Rally   27/04/07

Sorø centrum for DM-rally
Lørdag den 19 maj afvikler Slagelse Auto Sport årets første DM-rally, og det bliver med Sorø som rallycentrum. Rallyet får navnet Suzuki Rally 2007, og det er nærliggende, da Suzuki Danmark er sponsor og Suzuki-forhandler Anders Lysen på Nordmarksvej er deltager i rallyet og næsten nabo til rally-centrum, som bliver i Sorø Hallen på Ringstedvej.

Rallyet omfatter seks hastighedsprøver, som hver bliver kørt to gange. Det giver 12 prøver med en samlet længde på 109 km., hvor hele rallyet har en samlet længde på 300 km.

Hastigheds-prøverne ligger spredt omkring Sorø, med Sasserbro-prøven ved Fjenneslev som den nærmeste og mest publikumsvenlige. Første deltager kommer til prøven kl. 12,57 første gang og kl. 15.07 anden gang. Det er en rundbane, hvilket vil sige, at deltagerne kommer rundt flere gange, så her bliver der nok at se på for publikum. Desuden vil der dagen igennem være masser at opleve ved Sorø Hallen, hvor deltagerne har indrettet deres mobile værksteder, hvor de servicere rallybilerne under rallyet.

Hele Sjællands rally
Et DM-rally er et meget stort motorsports-arrangement, meget større end Slagelse Auto Sports medlemmer selv kan overkomme. Men her får den lokale klub hjælp fra alle de sjællandske klubber, da Suzuki Rally 2007 er årets eneste rally på Sjælland.

2007 tegner til at blive et spændende år indenfor rallysporten. Der er gjort mange tiltag for at puste nyt liv i dansk rallysport, og rigtig mange kørere har i vinter skiftet materiel, og flere tidligere top-kørere er vendt tilbage til sporten. Et af de mærke-teams, der satser stærkt her i 2007, er Suzuki Rally Team, som indsætter flere af deres populære Suzuki Swift i dansk rallysport.


Når årets DM-rally serie indledes i Sorø er Martin Johansen klar med sin helt nye Suzuki Swift JWRC-bil. Og kursen er sat mod DM-guldet.
(Foto: Sven Lautrup)

De sidste to års DM-sølvvinder i Super 1600 klassen, Martin Johansen er blevet valgt til at køre en Suzuki Swift Super 1600 rallybil helt til tops i årets DM-serie.

-Det er en lang og hård proces at bygge et projekt af denne type op, fortæller Martin Johansen som hentede den fabriksbyggede JWRC-bil i Ungarn midt i februar. -Men nu er vi klar til at tage kampen op med syv-otte andre Super 1600 biler plus en halv snes turbobiler og 4-hjulstrukne biler.

Sven Lautrup


Læs mere om:
  • Slagelse
  • 19/05/07 - Slagelse - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk