1600 Rally Challenge   10/05/07

Rallytalent til tops i det tyske ADAC rally
Kasper Nyman Andersen kørte sig i top 10 generelt i Tyskland i bededagsferien, hvilket er en god placering når det bare var et træningsløb for det unge rallytalent.

Opvarmningen til den danske rallysæson har bragt DASU’s rallytalent Kasper Nyman Andersen til tops i de løb han har deltaget i og Sulinger Rallye var heller ingen undtagelse. Kasper Nyman havde et godt løb uden problemer og sluttede på en samlet niende plads af i alt 59 biler i mål.


(Foto: Point 1 Motorsport)

127 rallybiler havde tilmeldt sig lørdagens løb ADAC Mobil Pegasus Rallye Sulinger Land, - det var dog kun 59 biler som kom igennem og kørte over rampen ved mål. Kasper Nyman Andersen havde tilmeldt sig løbet som træning inden den danske rallysæson går i gang i Slagelse d. 19. maj, i en klasse der hedder div. 3. Der var tilmeldt 27 i denne division resultatet blev en placering som nr. 4 med 3 Golf kit car foran, alle biler med 2 liters motorer og ca. 100 hk mere end os. ”Det resultat bekommer os aldeles vel”, siger den meget glade rallykører fra Brørup.

Kasper Nyman fortæller videre fra løbet, ”det var nogle specielle prøver - nogle i et militærområde, som var ekstrem svære, det drejede hele tiden, men det gik rigtig godt for os på disse prøver, - her kan bilen for alvor være med trods den mindre motorkraft og vi kørte nogle gode tider”.


(Foto: Point 1 Motorsport)

”De næste prøver var blandet asfalt og grus. Her gik det også rigtig godt og de gode tider fortsatte. Dagens sidste prøve – nr. 13 - var en 8 km lang publikumsprøve. Her kørte Suzukien helt fantastisk og vi kørte en rigtig god tid”, slutter en begejstret Kasper Nyman Andersen.

Det var en god weekend for teamet som fik kørt 120 km hastigheds- prøver mere erfaring ind på rygraden. Bilen har kørt uden problemer og det har været ren afslapning for mekanikerne, som fik mulighed for at nyde solskinnet og lære lidt mere om den bil som de skal servicere i 2007.

Point 1 Motorsport


Læs mere om:
  • Kasper Nyman Andersen
  • Point1 Motorsport

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto