Advan Cup   11/05/07

Han vandt ikke
- men han var mindst lige så glad som vinderen
For Advan Cup / Gruppe N køreren Thue Kristensen, var Åbningsløbet på Jyllands-Ringen sidste weekend både en meget positiv oplevelse, samt en rigtig god start på sæsonen.

Thue Kristensen deltog sidste år i Gruppe N2 klassen, hvor han kørte i sin Peugeot 106 racer, her skaffede han sig både god erfaring og gode placeringer.


Thue Kristensen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter sæsonen 2006 var der ingen tvivl hos Thue, han ville fortsætte med motorsporten, og det skulle være i Advan Cup, men herefter kom så det store spørgsmål:
Skal jeg fortsætte med 106'eren, eller skal jeg købe en 2-liters bil, som foreksempel en Peugeot 307?
Valget faldt ud til fordel for 106'eren, som fra i år kan køre med i Advan Cup klassen, der hidtil har været forbeholdt 2-liters bilerne.
At stille op med en lille 1600 cc bil mod de større 2000 cc biler, virker måske ikke umiddelbar logisk, men for Thue fungerede det meget fint - faktisk meget bedre end han havde forventet!

Til Åbningsløbet var der tilmeldt 31 biler i Advan Cup klassen, og i den fri træning kørte Thue 16. hurtigste tid, og var egentlig rimeligt godt tilfreds med det.
"Jeg er glad hvis bare jeg kan kæmpe mig op i top ti i løbet af sæsonen" - udtalte han.


Thue Kristensens i Peugeot 106 raceren.
(Foto: Motorsporten.dk)

At en placering i top ti absolut er mulig, selv i en 1600 cc bil, viste Thue i tidtagningen hvor hans tid rakte til en placering som nummer 4, og han var her under et sekund fra de hurtigste kørere i klassen.

At det ikke bare var en 'febertid' Thue havde sat i tidtagningen, beviste han i det første af weekendens to løb, her sluttede han efter de 10 omgange på 3. pladsen, og høstede dermed årets første pokal.


Thue Kristensens på 3. pladsen, her sammen med løbsvinder Kim Lund Johansen, samt Bruno Rasmussen der besatte 2. pladsen.
Det er let at se hvem der er mest glad!
(Foto: Motorsporten.dk)

Det stivede selvtilliden af, og igen i det andet løb holdt Thue kablet stramt, og han førte løbet i starten, men måtte dog overgive første pladsen, så han krydsede målstregen på 2. pladsen kun 2,3 sekund efter den vindende kører.

"Det er helt vildt, det overstiger langt mine forventninger" - udtalte Thue Kristensen søndag eftermiddag.

Med en 3. og en 2. plads i Åbningsløbet var det en ovenud tilfreds Thue Kristensen der forlod Jyllands-Ringen, for at tage hjem og forberede sig til det næste løb, der køres på Sturup Raceway i Sverige den 27. og 28. maj.
De to topplaceringer giver Thue henholdsvis 15 og 17 point i mesterskabet, hvor han pt. indtager anden pladsen.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Thue Kristensen
  • Jyllandsringen
  • 06/05/07 - Jyllandsringen - Advan Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto