DTM   19/05/07

Lausitzring - 2. og 3. kvalifikation
DTM- Spengler pole i slagtehus
- Alex Premat eneste Audi i Q3

Audi Fiasko! Så enkelt kan det siges; med Bruno Spenglers pole er ydmygelsen total. Alex Premat på sjettepladsen som eneste Audi kører. Spengler blev fulgt af Mercedes eksprestoget. INGEN 2007 biler fra Audi med i Q3!


Grønt lys til Q2 for Red Bull Audi og Spengler på Lausitz
(Foto: Audi Sport)

Q2 som er 10 minutter lang, er stedet hvor de tilbageværende 14 biler kæmper om at blive ikke de ti hurtigste, som det blev hævdet af den danske kommentator på skærmen, men de otte hurtigste.

Knapt var lygten blevet grøn for enden af pitlanen på Eurospeedway Lausitzring, før de to Red Bull Audier i form af Mattias Ekström og Martin Tomczyk, strøg ud på banen. De to koboltblå biler blev ivrigt fulgt af de to Mercedes sølvpile, Schneider og Spengler.

Bruno Spengler er flyvende på banen, han tager hurtigste tid fulgt af Bernd Schneider på andenpladsen. Premats stakkels Team Phoenix arbejder som besat med at udskifte det defekte baghjulsophæng. En af de mere behagelige overraskelser, Adam Carroll i en 2005 Kolles TME Audi R12 er flot videre til Q2. Stillingen er Green, di Resta, Spengler, Schneider..

Eki var først ude, så han er også første mand inde for få skrubbede dæk på. Premat når at komme med i Q2 med nyt ophæng, stor respekt til mekanikerne for at bilen er lavet. Han kører sin hurtigste første sektor med 20,4 sekund, med kun 3,30 minut tilbage af Q2 – han tager flot 4. plads. Stadig Mercedes top, Green, Spengler, Hakkinen, di Resta, Schneider. Premat er imponerende hurtigste Audi, efter et løbs pause med en brækket ryghvirvel.


Det eneste Mattias Ekström kunne lave i Q3
(Foto: Audi Sport)

Hurtigste omgang 1.18.916 køres af Jamie Green, skal han tage sit gamle kælenavn som polekongen igen? Audi har slet ikke en bil med i top fem. Premat hurtigste Audi på femtepladsen, mens slås ned på sjettepladsen; Di Resta tager hurtigste tid i sin 2005 bil med 1.18.530. Margaritis går fra 11. pladsen til 8. pladsen netop som det ternede flag svinges, skubber Ekström i 2007 Audien ud.

Tomczyk også ude på en 11. plads. Ude fra videre deltagelse i Q3: Ekström, Timo Scheider, Martin Tomczyk, Adam Carroll, Gary Paffet og Mathias Lauda. Tre 2007 Audi slået ud af en 2005 Mercedes og en 2006 Mercedes. INGEN 2007 Audier med i Q3!

Resultat af Q2:
Nr#KørerBilTidOmg.
1.19Paul di RestaMercedes 20051.18.5308
2.5Jamie GreenMercedes 20071.18.9163
3.2Bruno SpenglerMercedes 20071.18.9676
4.1Bernd SchneiderMercedes 20071.18.9847
5.6Mika HakkinenMercedes 20071.18.9974
6.17Alex PrematAudi 20061.19.0295
7.15Daniel la RosaMercedes 20061.19.1007
8.10Alex MargaritisMercedes 20061.19.2877
9.3Mattias EkströmAudi 20071.19.3038
10.8Bernd SchneiderMercedes 20071.19.4317
11.4Martin TomczykAudi 20071.19.4448
12.20Adam CarrollAudi 20051.19.5438
13.9Gary PaffetMercedes 20061.19.5538
14.18Mathias LaudaMercedes 20051.19.7017

Sidste skud i kanonen; Q3 sessionen hvor de otte hurtigste kæmper om pole position. En sand Super Pole, selvom Audi i realiteten ligeså godt kunne køre tilbage til hotellet. Så stort er afsavnet af Tom Kristensen, hele Audi teamet kollapsede som en bokser med anoreksi. Tom er en gudsbenådet racerkører, men noget tyder på at Audi Sport også savner danskerens enorme tekniske knowhow!

Alex Premat ENESTE Audi med i Q3! Og ikke nok med det, franskmanden kan takke de fantastiske mekanikere hos Team Phoenix for overhovedet at være med, efter at baghjulsophænget på franskmandens Audi R12Plus brød sammen i Q1.


Alex Premat - fra hospitalet tilbage i front i sit første løb
(Foto: Audi Sport)

Han er hurtigst lige ud af æsken i Q3, men slås med det samme af en fuldstændigt overlegen Bruno Spengler. Franskmanden er således på andenpladsen, men slagtehuset er først lige begyndt. Menuen står på kogt Audi, så Premat skubbes derefter ned af Mika Hakkinen, finnen tager andenpladsen med to tiendedele op til Spengler på 1.18.408.

Stillingen er lige til at græde snot over, hvis man er ansat i Audi Sport: Spengler, Hakkinen, Schneider, di Resta, Premat, Margaritis, la Rosa, Green. Derefter er alle inde efter nye dæk, NU skal Audi smadres og fejes sammen i en lille fejebakke, for at blive smidt ud til den ultimative ydmygelse. 4 minutter igen!

Alex Premat er som eneste Audi pilot med dårlig ryg og en et år gammel bil på sjettepladsen, med næsten 6 tiendedele op til polemanden Bruno Spengler. Paul Di Resta er en flot tredjeplads på 1.18.660, med kun 1,38 minut igen. Bruno Spengler og Mika Hakkinen på de to første pladser, helt uden nogen trussel fra nogen overhovedet.


Manden alle hader - stortalentet Paul di Resta!
(Foto: DTM.de)

De første fire pladser er et internt Mercedes forehavende, kun Jamie Green skuffer lidt. Han kæmper om femtepladsen med Alexandre Premat. Men Audi køreren formår at holde æren i behold, selvom han slås af Jamie Green. Audi køreren Premat er stadig på sjettepladsen. Spænding var der ikke meget af, Audi har fået smæk med spanskrøret og er blevet sendt hjem til mor med en seddel fra læreren..!

Bruno Spengler tager pole position forud for tredie afdeling af DTM serien på Eurospeedway Lausitzring. Mercedes lukker ledet i top fem, men en stor hånd til Alexandre Premat, der har ligget på hospitalet siden den første halve omgang af hans debutløb på Hockenheim. Hvad angår resten af Audi teamet - ingen kommentar!


F1 champ med DTM champ anno 2007?
(Foto: DTM.de)

Det eneste håb for spænding mellem de to respektive mærker kan være, at Audi setupmæssigt har valgt at prioritere løbet fremfor kvalifikationen. Men det giver ikke rigtigt nogen mening, idet banen er notorisk kendt for ikke at have nogle overhalingsmuligheder. Men glæd Jer til sving 1 når starten går, det nye skarpe venstreknæk skal nok skabe spænding!

Dr. Wolfgang Ullrich har fortjent en balde af de helt store, for de vikarer han har valgt i Tom Kristensens fravær. Først Frank Biela, der ikke nåede at forstå hvad det hele gik ud på, dernæst et knæfald for de kommercielle interesser i Markus Winkelhock.

Jeg er ikke den eneste, der er af den opfattelse, at Nicolas Kiesa ved flere lejligheder har bevist sit værd i en to år gammel DTM bil. Giv ham Tom K´s 2007 racer i et par løb mens Jyden kommer til hægterne igen. Så er jeg sikker på, at Timo Scheider og de andre 2007 Audi kørere lærer at bruge bakspejlet. Det andet er da en ynk!

En sidste bemærkning skal gå til Mercedes Motorsportschef, Norbert Haug: giv Paul di Resta en fabriksbil, inden han gør dine dyrt betalte stjernekørere helt til grin, i en to år gammel Mercedes fyldt til randen med succesballast!


Der var ikke meget at smile af overfor chefen, Hernn Tomczyk!
(Foto: DTM.de)

Resultat af Q3:
Nr#KørerBilTidOmg.
1.2Bruno SpenglerMercedes 20071.18.4086
2.6Mika HakkinenMercedes 20071.18.5216
3.19Paul di RestaMercedes 20051.18.6607
4.1Bernd SchneiderMercedes 20071.18.7306
5.5Jamie GreenMercedes 20071.18.9856
6.10Alex PrematAudi 20061.19.0327
7.10Alex MargaritisMercedes 20061.19.2637
8.15Daniel la RosaMercedes 20061.19.3707

Løbet sendes som sædvanligt live på den tyske kanal ARD, søndag eftermiddag klokken 13.45. Den danske kanal TV2Sport nedprioriterer som sædvanligt motorsport, og har valgt at sende løbet forskudt søndag aften klokken 20.00.


Markus Winkelhock på vej ud på Lausitzring i Toms Audi
(Foto: Audi Sport)

God bedring skal lyde til Tom Kristensen!
Kom tilbage skal lyde til Nicolas Kiesa!

Kvalifikationsrapport for Q1

Aslak Vind


Læs mere om:
  • Lausitzring
  • 20/05/07 - Lausitzring - DTM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport