Danish Touringcar Challenge   27/05/07

Kort nyt fra Sturup Raceway
Michel Nykjær tog mesterskabsføring med DTC-sejr
Startkollision eliminerede Jan Magnussen, Casper Elgaard og Jens Edman

Michel Nykjær, Tappernøje, er den nye førende i Danish Touringcar Championship, efter at han ved Copenhagen Racing GP på Sturup Raceway vandt finalen i årets anden afdeling. Seat-køreren startede finalen fra pole position, men kom skidt af sted og blev passeret af både John Nielsen, Horsens, og Philip Andersen, Risskov, men efter nærkontakt med sidstnævnte kører kom sydsjællænderen i front og her blev han løbet ud.

Starten på finalen var meget dramatisk, da en kædereaktion udløste en række sammenstød i første sving, der eliminerede Jens Edman, Sverige, Casper Elgaard, Århus, og Jan Magnussen, England.

Michel Nykjær vandt også det første af de to kvalifikationsheats, hvor sejren i det andet gik til Michael Outzen, Ringe, der dermed blev den første privatkører, som efter indførslen af denne opsplitning af kørerne, har vundet et heat i forbindelse med en DTC-afdeling. Fynboen sluttede løbet på en tredjeplads efter John Nielsen, og dermed endte han dagen som finalens bedste privatkører.

Den uofficielle samlede stilling føres af Michel Nykjær med 93 foran John Nielsen, 92 points, Michael Outzen 71 points, Casper Elgaard 64 points, Jan Magnussen, 56 points og Philip Andersen 55 points.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Sturup Raceway
  • 27/05/07 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk