Formula Renault 2.0 Nordic Series   02/06/07

Hårdt for Alexander Haegermark på Zandvoort
Formel Renault Scandinavian CupAlexander Haegermark fik en hård sæsonstart på hollandske Zandvoort i pinseweekenden. I det første løb sluttede Alexander på en 13. plads og i det andet regnvåde løb blev det til en 14. plads. Ialt fik han tilkæmpet sig 15 point og ligger dermed på en 14. plads i mesterskabet.

Det var ikke de bedste forudsætninger der blev givet til de 27 kørere. Kun 2 gange 30 minutters træning var til rådighed og for Alexander Haegermarks vedkommende var det første gang han kørte på den svære bane.


(Foto: Chris Schotanus)

Alexander fortæller:
- Vi vidste godt at det vill blive en hård weekend eftersom vi ikke har haft mulighed for at træne på banen inden løbet. De fleste som kører i serien har allerede kørt mange gange på banen.


(Foto: Tommy H. Galskjær)

Lørdagens kvalifikationsresultat blev til en startplacering fra 14. pladsen - Afstanden til Frank Kechele som tog Pole Position blev 1,5 sekund, hvilket i sig selv var et fint skridt fremad i forhold til resultaterne i den frie træning.

Teamets driver coach, Lars Angström:
– Vi bedømte at det var vigtigt for Alex at få så meget køretid på banen som muligt. Derfor fik han lov til at køre fuld tid i begge kvalifikationsrunder. Det medførte desværre et stort dækslid hvilket gjorde at bilen ikke var så konkurrencestærk i den sidste kvalifikationsrunde.


(Foto: Chris Schotanus)

I det første løb tog Alexander en enkelt placering og kunne slutte på en 13. plads. Efter en Safety Car-periode lykkedes det ham at passere Ryan Borthwick for enden af opløbsstrækningen.

Der blev sat regndæk på til det andet løb og det blev en interessant start. Alexander fortæller:
– Vi startede rullende efter Safety Car og halvdelen af feltet virkede ikke som om de vidste det. Jeg kørte forbi to andre i starten som troede at der skulle være en stående start. Men jeg blev til trods for mit held også overhalet af to andre. Totalt kaos. På et tidspunkt kom jeg op på en 13. plads hvorefter en lille fejl fra min side fik mig ned på en 15. plads. På den sidste omgang overhalede jeg Anton Nebylitskiy og jeg kunne afslutte løbet på en 14. plads.


(Foto: Tommy H. Galskjær)

Kim Olsen , teamchef KEO Racing kommenterer:
- Efter vore forudsætninger blev det til et ok resultat og vi tror helt bestemt på at Alex rykker opad i placeringen efter næste løb på Oschersleben Der lavede vi et meget fint resultat under den officielle test i april.

Næste løb er d. 7. - 8. juli på Oschersleben, Tyskland.

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Alexander Haegermark
  • KEO Racing
  • Zandvoort

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport