Klokken 14 var der grønt lys på La Sarthe hvor der var 24 grader og solskin, og testdagens anden session kom i gang igen efter en velfortjent frokostpause på en time. Der var dog lagt op til at forlænge snakken om hvem der er hurtigst Peugeot eller Audi.
De sluttede begge formiddagen med tiden 3:30.605. Starten på eftermiddags session var dog noget tung med ganske få biler på banen det første kvarter. Et kvarter inde i session kommer Bouchut med 008 Larbre Aston og sætter tiden 3.53.709, hvilket på det tidspunkt er 4. hurtigste GT1 tid.
Pedro Lamy kommer på banen i Peugeot 908 med nummer 8, og hans første 'flyin' lap' er 3.31.916 og anden gang rundt kommer han med tiden 3:30.224, Peugeot er dermed hurtigst på banen lige nu. Marco Werner følger op lige efter med tiden 3:30.514 i Audi nummer 1, og de er hermed næsthurtigts.
Efter en times kørsel i anden session ser det ud til at de unge Audi løver er ved at finde farten og Luhr sætter tiden 3.31.774 i Audi nummer 3.
I GT1 klassen er det meget status quo i toppen og på den baggrund kan det undre at PSI og Alphand ligger på tider omkring 3.57/3.58 når de hurtigste køre 3.52 et eller andet.
Absolut langsomst i klassen er JLOC Isao Noritake i deres Lamborghini, med tiden 4:08.396. Teamet ser ud til at kæmpe med tekniske problemer.
Klokken 15:19 skete så det vi havde ventet på hele dagen, hvem bryder først 3:30 grænsen, og det gjorde Marco Werner i Audi nummer 1, med tiden 3.29.563, og de er hermed hurtigst lige nu. Blot 10 minutter senere køre Werner 3.29.064.
Det ser ud til at banen er ved at være rigtigt god for samtidig med at Audi dykker under 3:30 i LMP1, kører Jörg Bergmeister 4.03.300 i en Flying Lizard GT2 Porsche og bringer sig dermed op som den hurtigste i klassen.
Men det ’danske’ hold i Autorlando Porschen er bestemt ikke tabt endnu. Allan Simonsen køre samtidig 4:03.754.
Simonsen har udtalt at formiddags tiden på 4:06 blev kørt på brugte dæk, og med den nye tid på 4:03 viser han hvad forskellen på nye og gamle dæk er.
Team kammeraten Lars Erik Nielsen har udtalt at tophastigheden på den nye 997 Porsche ikke er højere end sidste års Porsche 996 op imod den første Mulsanne Chicane, generelt har den nye Porsche faktiske lavere tophastigheder flere steder på banen, men til slut er den omkring 1 sekund hurtigere på en omgang end sidste års model.....tankevækkende!
Sidste års GT2 pole position var 4:03.2, sat af Dumas i en IMSA Porsche 996. Den tid er tæt på at blive slået.
JLOC kæmper videre og har fået bilen på banen igen, men de har helt åbenlyst svært ved at finde farten også selvom de har forbedret sig, men 4.05.595 løfter ikke øjenbryn i pitlane eller på tilskuerpladserne. Hurtigt herefter forbedrer de tiden til 4:04.940, men der er stadig plads til forbedringer.
To timer før denne testdagen flages af kører sidste års polesitter bil fra IMSA Matmut 4.04.415, hermed er GT2 top 3 udelukkende Porscher, hvilket er lidt overraskende. Samtidig sætter Tomas Enge en ny hurtigste tid i GT1 med tiden 3.51.498 i Aston Martin 007, dermed er de hurtigst lige nu.
Top 5 i GT1 med halvanden time tilbage af testdagen er Aston Martin 007 (3.51.414), 64 Corvette (3.51.628), 55 Saleen (3.51.721), 008 Larbre Aston Martin (3.51.822) , 100 BMS Aston Martin (3.52.774). Dette viser at Saleen sagtens over en enkelt omgang kan følge med Aston Martin og Corvette, men kan den stå distancen?
Top 5 i GT2 er 80 Flying Lizard (4.03.400),93 Autorlando(4.03.754), 76 IMSA (4.04.255), 97 Risi (4.04.496) og 87 Ecosse (4.04.635)
Og netop som dette er skrevet presser Tomas Enge citronen lidt mere og kører 3.50.848 i Aston Martin 007, cementerer dermed at han er hurtigste GT1 lige nu.
Med en time og 20 minutter tilbage af testdagen sætter Frank Biela trumf på i Audi Sport North America med nummer 1 på siden.
Tiden er 3:28.277, og Audi nummer er stadig eneste bil under 3:30 på Le Mans.
Det Japanske JLOC Isao Noritake ser ud til at have fået lidt mere fart i deres Lamborghini. Med 70 minutter tilbage af testdagen kører de 3:59.355. Ikke fordi det er en hurtig tid, men det er en åbenlys forbedring i forhold til i formiddags, og hertil er det ikke den langsomste GT1 bil mere.
Så er det Peugeot's tur til at overtage den foreløbig første plads. Med lidt mere end en time tilbage sætter Bourdais tiden 3:27.180 i Team Peugeot Total nummer 8.
I GT2 sætter Mika Salo tiden 4:03.422, og dermed er Risi Ferrarien næsthurtigst i GT2.
Med tre kvarter tilbage var der endnu en rød-flags periode. Den varede ikke så lang tid og det var Arena Zytek der var skyld i denne episode. De havde en mindre brand i bilen.
Nu er der kun en halv time tilbage af denne session og Patrick Long sætter tiden 4:01.598 i en GT2 Porsche fra Imsa Performance teamet. En tid der er knapt to sekunder bedre end sidste års pole position i GT2 klassen.
Jan Magnussen sætter trumf på i GT1, 20 minutter før det hele slutter kører han en omgang på 3:49.887 i hans Corvette C6.R.
Hermed er han hurtigst i klassen lige nu.
Næsten samtidig sætter Bourdais tiden 3:26.707 i Team Peugeot Total nummer 8 og han sætter dermed en tyk streg under hvor hurtig den nye Peugeot 908 er.
Imens dette skete forbedrede Jan Magnussen sin tid til 3:49.207.
Pescarolo skal vi ikke helt glemme i denne LMP1 krig, Jean Cristophe Boullion satte tiden 3:28.574 kun 10 minutter før det hele var forbi. Tiden rækker til 4. Pladsen og det er samtidig hurtigste benzin tid.
Imponerende med den forbedring af Pescarolo teamet.
I de sidste minutter kom Allan Simonsen igen på banen og han satte tiden 4:02.192 i Autorlando Sport, og avancerede dermed til næst hurtigst i GT2 klassen.
De hurtigste biler i hver klasse blev:
LMP1:
Nummer 8, Team Peugeot Total og tiden var 3:26.707
LMP2:
Nummer 32, Barazi Epsilon og tiden var 3:39.016
GT1
Nummer 63, Corvette Racing og tiden var 3:49.207
GT2
Nummer 76, Imsa Performance og tiden var 4:01.598 Vejgaard
Læs mere om: Le Mans16/06/07 - Le Mans - Le Mans |