- alder ingen hindring for podieplacering Anders Christensen der i år kører i Advan cup klassen, har tidligere udtalt at i år skulle det være, og det viste han på fornemmeste vis i weekenden på Jyllands-Ringen. Weekendens program startede som sædvanligt med en fri træning, som på ingen måde viste at det skulle være i denne weekend at Anders satte trumf på, han sluttede her på en beskeden 21. plads ud af de 31 startende kørere.
(Foto: Motorsporten.dk)
Men til tidtagningen var det tydeligt at Anders var godt kørende på Jyllands-Ringen denne weekend, han sluttede med tredje hurtigste tid, kun 0,326 sekund fra klassens hurtigste kører Kent Iversen.
Med en startplacering som nummer tre til lørdagens løb, var det en top motiveret og optimistisk Anders Christensen der kørte frem til starten på det 10 omgange lange løb. På startstregen blev tredje pladsen til en anden plads, da køreren på pole position havde fået mekaniske problemer.
Og det slulle vise sig at blive 10 meget spændende omgange, hvor placeringerne oppe foran i feltet skiftede en del, men tre kørere skilte sig lidt ud fra de øvrige, og blandt de tre var Anders, han kæmpede her hårdt med Kim Lund Johansen og Thue Kristensen, og hen over målstregen var der kun 2,6 sekund mellem de tre kørere - med Kim og Thue på 1. og 2. pladserne og Anders på 3. pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)
Dermed viste Anders at selv en 62 år ung kører kan gøre sig gældende i så hårdt et mesterskab som Advan Cup klassen er - årets først podieplacering var i hus!
I forbindelse med den tekniske efterkontrol af vinderbilerne konstaterede kontrolanten at Anders manglede et beslag til bagsæde sikkerhedsselerne!
Dette skulle bringes i orden inden søndagens løb, ellers ville Anders blive udelukket fra at deltage - så han måtte på jagt efter et beslag lørdag eftermiddag/aften hvilket naturligvis var et skår i glæden.
"Det er lidt ærgerligt med det beslag, da jeg aldrig har nogle på bagsædet når jeg kører race" - udtalte Anders Christensen - "men reglerne skal følges, og de er ens for alle."
Beslaget blev fremskaffet, samt monteret i Peugeot 307 EPO II'eren, så den stod klar til søndagens race.
Da man i Advan Cup klassen vender de seks bedst placerede biler fra første løb, skulle Anders starte fra 4. startplacering i søndagens løb.
Det blev endnu en gang et meget tæt race, hvor der var masser af kampe om placeringerne forrest i feltet, og da de efter 10 omgange strøg over målstregen var det med de første 11 biler inden for 13 sekunder af hinanden, og med Anders på en flot 8. plads.
(Foto: Motorsporten.dk)
Weekendens gode resultater betød også mange point til mesterskabet, 1 point for tredje hurtigste tid i kvalifikationen, 15 point for tredjepladsen i første løb samt 8 point i det sidste løb.
Dermed er Anders nu oppe på 41 point, og en samlet 8. plads i mesterskabet, her hvor der er kørt tre ud af otte afdelinger.
Næste løb i Advan Cup serien køres på Padborg Park om to uger. Hr. Nielsen
Læs mere om: Anders ChristensenJyllandsringen10/06/07 - Jyllandsringen - Advan Cup |