- for HP Racing Oven på succesen på Sturup Raceway, var HP Racing opsatte på igen at lave et godt resultat ved weekendens "Juni-løbet" på Jyllands-Ringen, selv om de godt vidste at det ville blive svært. Dan Birkelev lagde ud i fornem stil, da han i den fri træning satte 7. hurtigste tid blandt de 31 deltagende kørere i Advan Cuppen.
Det var her tydeligt, at Nick Reimersø var meget plaget af de 40 kilos succesballast han havde med i sin racer, alligevel kunne han køre 13. bedste tid.
Umiddelbart virker det som om 1600 cc bilerne, som for eksempel HP Racings Suzuki Swift racere, mangler lidt moment når de får monteret succesballast.
Nick Reimersø. (Foto: Motorsporten.dk)
Det skulle vise sig at blive endnu sværere i tidtagningen, hvor hele feltet skruede noget mere op for tempoet, det gjorde de to HP Racing kørere også, men alligevel rakte tiderne 'kun' til henholdsvis 11. og 16. pladserne for Dan og Nick.
Med startplaceringer midt i feltet, var der lagt op til hårdt arbejde for de to HP Racing kørere, hvis der skulle gode point med hjem til mesterskabet.
Dan fik ikke mange chancer, han måtte efter den hårde start på løbet udgå med et ødelagt hjulophæng på Suzuki'en!
Nick kæmpede det bedste han kunne med den tunge bil, og kunne efter de 10 omgange som løbet strakte sig over slutte løbet på 13. pladsen - tre placeringer længere fremme end han startede.
Dan Birkelev. (Foto: Motorsporten.dk)
I søndagens løb var der dømt hårdt arbejde til Dan, der skulle starte allerbagerst, mens Nick skulle starte på den 13. placering som han sluttede lørdagens løb på.
Endnu en gang måtte Nick kæmpe med den lille med tunge racer, men han kunne dog løbet igennem fastholde sin placering.
Dan arbejdede sig støt og roligt op gennem feltet, og da det ternede flag faldt efter 10 omgange, havde han med god teknisk kørsel kæmpet sig op på 20. pladsen, en imponerende indsats.
Nicks to 13. pladser indbringer ham hver 3 point til mesterskabet, mens Dan på grund af uheldet i første løb ikke nåede at score nogle point denne weekend.
Nick har nu 44 point, og Dan 22, det placerer dem på henholdsvis 7. og 15. pladserne i mesterskabet.
Den fjerde ud af sæsonens otte afdelinger - Padborg Open - køres den 23. og 24. juni på Padborg Park. Hr. Nielsen
Læs mere om: Dan BirkelevNick ReimersøHP Racing / Henrik PoulsenJyllandsringen10/06/07 - Jyllandsringen - Advan Cup |