Jørn Vestergaard dominerede klassens første løb på Padborg Park Der er nu blevet kørt tre løb for den nye mærkeklasse Volkswagen Polo Cup, og alle har de haft tre forskellige vindere. Den seneste af slagsen blev Jørn Vestergaard, Esbjerg, der søndag eftermiddag på Padborg Park vandt med halvandet sekunds forspring til en anden tidligere løbsvinder i klassen, Jacob Ludvigsen, Århus, der var hans nærmeste modstander i løbet. Men på intet tidspunkt var Jørn Vestergaards førsteplads i fare, og med sejren i dag har han nu bragt sig frem på andenpladsen i den samlede stilling, ti points efter netop Jacob Ludvigsen. På tredjepladsen kom en anden kører med tidligere motorsportserfaring, nemlig Christoffer Østerby, Virum, som dog ikke tidligere har kørt løb på Padborg Park.
Jørn Vestergaard (8) tog føringen fra start, da Volkswagen Polo Cup kørte sit første løb på Padborg Park, og her blev han løbet ud (Foto: Birger Vilén)
I forhold til de to foregående afdelinger af Volkswagen Polo Cup bød det sønderjyske løb på mere drama og spænding. På en af løbets første omgange kolliderede Rasmus Klarskov, Kalundborg, og Jørgen Breinholt, Virum, og det resulterede i skader til førstnævnte kører, som senere måtte udgå.
Men Kennie Frydkjær-Jensen, Fredensborg, viste også, at man godt kan komme frem i rækkerne i Volkswagen Polo Cup uden at få buler. Den nybagte student var blevet udelukket fra tidtagningen efter at have overhalet i gul flagzone, hvorfor han måtte starte bagest, men det lykkedes ham over de tolv omgange, løbet varede, at arbejde sig frem på fjerdepladsen ved målstregen. Den sidste kører, han i den forbindelse passerede, var Claus Thorsen, Jyllinge, der var utroligt stærkt kørende og havde sit hidtil bedste løb i år. Imidlertid fik sjællænderen, der er en af klassens mange motorsportsdebutanter, ikke lov til at beholde sin femteplads, da et tillæg på 20 sekunder for overhaling under gul flagzone sendte ham tilbage på ottendepladsen.
Dagens felt i Volkswagen Polo Cup talte tre nye ansigter. Bedst af dem blev Johnny Pedersen, Køge, der besatte syvendepladsen, mens Lizette Peetz-Olsen, Lille Skensved, og Robert Leth, Klampenborg, blev henholdsvis nummer 10 og 12.
Stillingen i Volkswagen Polo Cup:
|
Plac. |
Navn |
Mærke |
Point |
|
1. |
Jacob Ludvigsen |
Volkswagen Polo |
52 |
2. |
Jørn Vestergaard |
Volkswagen Polo |
42 |
3. |
Kennie Frydkjær-Jensen |
Volkswagen Polo |
39 |
|
4. |
Jørgen Breinholt |
Volkswagen Polo |
36 |
5. |
Christoffer Østerby |
Volkswagen Polo |
32 |
6. |
Rasmus Klarskov |
Volkswagen Polo |
24 |
|
7. |
Claus Thorsen |
Volkswagen Polo |
21 |
8. |
Dennis Elgaard |
Volkswagen Polo |
20 |
|
Frank Ludvigsen |
Volkswagen Polo |
20 |
|
10. |
Kim Holmgaard |
Volkswagen Polo |
17 |
11. |
Christoffer Nygaard |
Volkswagen Polo |
15 |
12. |
Jesper Laugesen |
Volkswagen Polo |
11 |
|
13. |
Per Torben Olsen |
Volkswagen Polo |
10 |
14. |
Anders Fjordbach |
Volkswagen Polo |
9 |
|
Johnny Pedersen |
Volkswagen Polo |
9 |
|
16. |
Claus Frøkjær-Lorendsen |
Volkswagen Polo |
8 |
17. |
Karsten Lemche |
Volkswagen Polo |
6 |
|
Lizette Peetz-Olsen |
Volkswagen Polo |
6 |
|
19. |
Steen Nielsen |
Volkswagen Polo |
4 |
|
Robert Leth |
Volkswagen Polo |
4 |
21. |
Ole Lindgaard |
Volkswagen Polo |
2 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Padborg Park24/06/07 - Padborg Park - Polo Cup - DK |