ERC   06/07/07

Kenneth Hansen fører atter i EM-mesterskabet
Efter en beskeden 4. plads i Höljes
Kenneth Hansen blev blot firer i A-finalen af det svenske afdeling af EM-mesterskabet, men kunne alligevel løbe af med titlen som den førende, nu hvor der er kørt den første halvdel af EM serien i rallycross.

Kenneth Hansen fører således serien men han har blot et point mere end de to landsmænd Lasse Larsson og Michael Jernberg.


(Foto: Kenneth Hansen Motorsport)

Lasse Larsson vandt A-finalen på Höljesbanen skarpt forfulgt af nordmanden Sverre Isachsen. Thomas Rådström blev treer imens det lykkedes Kenneth Hansen at snige sig op på en fjerde plads efter en kikset manøvre på den første omgang. Hansen lå som treer men satsede för hårdt i et skarpt sving og denne kørerfejl blev honoreret med en snurretur og dermed lå han bagerst i feltet.
- Vist var det dumt, men på den anden side har mit motto altid været at give den gas, sukker Kenneth og uddyber situationen. Jeg ville bare så gerne vinde og var klar til at satse. Set i bakspejlet føles det meget rart med EM føringen som et plaster på såret.
Nordmændene Morten Bermingrud og Ludvig Hunsbedt blev femmer og sekser efter en temmelig hård kørsel.

Den svenske EM-afdeling var en motorsportfest i tre dage og med 21.500 publikummer omkring banen var stemningen fantastisk. Nu er serien draget videre over grænsen til Norge og Momarken står for skud i den kommende weekend. Det er en oplagt mulighed for en super fortsættelse af et af årtiets hårdeste Europamesterskaber.

Resultatet af A-finalen Sverige.
1. Lars Larsson (S), Skoda 20 point
2. Sverre Isachsen (N), Ford Focus. 17 point
3. Thomas Rådström (S), Hyundai 15 point
4. Kenneth Hansen (S) Citroen C4 13 point
5. Morten Bermingrud (N) Citroen Xsara 12 point
6. Ludvig Hunsbedt (N) Volvo 11 point

Henrik Bess


 
Reklamer

Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport


H.I. Auto