ERC   10/07/07

Et grimt uheld i Momarken, Norge
- under den 6. afdeling af EM
Rallycross mesteren Kenneth Hansen startede weekenden som den førende af EM mesterskabet. Ambitionen i Norge var uden tvivl at udbygge føringen ved at høste lidt mere guld for at komme et skridt nærmere karrierens 14. EM sejr.

Bilen har ikke føltes bedre end den er nu, sagde en kraftigt fokuseret Kenneth Hansen inden A-finalen, hvor han skulle starte fra 5. position efter nogle svære kvalifikationsrunder.


Kenneth og hans mekanikere er opsatte på at vinde weekendens afdeling af EM.
(Foto: Kenneth Hansen Motorsport)

Det havde regnet kraftigt hele søndagen og løbene var blevet til den rene lotto kørsel. Flere teams kritiserede arrangøren for ikke at indstille løbene netop pga. de dårlige vejrforhold og den følgende mangel på sikkerhed, banen var tilmed blevet så dårlig at den skulle repareres inden finalerne kunne køres.

- Når man kører race med så kraftige biler kan alting ske, kommenterede Kenneth's hustru, Susann.
Frygten skulle desværre vise sig på den 4. omgang i A-finalen.

På den længste ligeudstrækning hvor hastigheden kommer op på 150 km/t var Kenneth ved at overhale Lasse Larsson for at rykke fra sin 4. plads til en 3. plads. Da Kenneth passerer Lasse mistede Lasse vejgrebet i en vandpyt og rammer dermed Kenneth's baghjul. I den høje fart fløj Kenneth's Citroën op og rullede mindst 5 gange rundt og bildelene blev spredt ud over et stort stykke af banen inden den til slut lander på taget.

En rystet Susann var den første som ilede til den forulykkede bil.
- Jeg kravlede ind i bilen hvor Kenneth sad fast med hovedet nedad og fik ham hjulpet ud.


Kenneth Hansen efter Susann havde hjulpet ham ud af den forulykkede Citroën C4.
(Foto: Kenneth Hansen Motorsport)

Kenneth Hansen har kørt rallycross siden 1983 og har aldrig været bare i nærheden af et så alvorligt uheld.
Heldigvis klarede han sig uden alvorlige skader og kan slappe af i hjemmet i Götene, rystet og med blå mærker.

- Vi er meget taknemlige for at vi altid har gjort meget ud af at bygge kraftige sikkerhedsbure i vores racerbiler, siger Susann.

Kenneth var desuden i denne sæson begyndt at bruge HANS (Head-And-Neck-Safety) - Den skal hjælpe med at beskytte nakke og hoved imod piskesmældskader ved uheld.
Teamets høje sikkerhedsniveau har uden tvivl reddet Kenneth denne omgang.

Nu står der blot de resterende fire afdelinger af EM tilbage og mekanikerne er allerede i gang med at besigtige vraget for at se hvor meget der er tilbage af 3-millioner-kroners-bilen.

Den norske afdeling af European Rallycross Championship i Momarken blev vundet af Andreas Eriksson foran Tommy Rustad.

Den samlede stilling i A-finalen er dermed:
Placering Kører Point
1 Lars Larsson 76
2 Andreas Eriksson 76
3 Kenneth Hansen 74
4 Michael Jernberg 70
5 Sverre Isachsen 69
6 Ludvig Hunsbedt 63
7 Per Eklund 48
8 Morten Bermingrud 45
9 Jos Kuypers 43
10 Ole Kristian Nøttveit 28
11 Olivier Anne 27
12 Thomas Rådström 26
13 Harald Sachweh 26
14 Koen Pauwels 20
15 Tommy Rustad 17
16 Pavel Koutný 17
17 Frode Holte 14
18 Jani Paasonen 13
19 Zoltán Harsányi 8
20 Marko Jokinen 8
21 Stig-Olov Walfridsson 7
22 Jean-Luc Pailler 7
23 Ola Frøshaug 6
24 Rustam Minnikhanov 6
25 Morten Jespersen 4
26 Camilla Antonsen 4
27 Ayrat Shaymiev 4
28 João Tabaio 3
29 Marc Laboulle 2
30 Willy Salzgeber 1
30 Mats Öhman 1

Henrik Bess


 
Reklamer

Yokohama Advan dæk


H.I. Auto


Bruno Hansen Motorsport