ER Cup   04/08/07

FC Racing på Sverigestur
FC Racing har ikke ligget på den lade side i løbet af sommerferieopholdet i DEC. I stedet valgte vi at deltage i et løb i den svenske racingserie ERCup, som kørte en afdeling på den klassiske racerbane Ring Knutstorp i Skåne.

Formålet var at først og fremmest at fintune bilen og kørerne inden anden halvdel af DEC sæsonen, og samtidigt ser hvordan vi vil klare os i konkurrencen mod de svenske biler. Desuden var den glimrende mulighed for at få en god oplevelse og lidt hygge i teamet.

Gæstekører
Vi var utroligt heldige at få en ekstremt dygtig gæstekører til med Knutstorp, nemlig DTCtalentet Kasper Jensen, som tog chancen for at komme tilbage i en Clio-racer imens DTC holdt sommerferie. Kasper vandt Clio-cuppen i 2006, og det var tydeligt at han ikke har glemt hvordan sådan en bil skal håndteres! Det var en stor fornøjelse at have Kasper på besøg i teamet, og rigtigt lærerigt. Jens og Christian fik nogle rigtigt gode kørertips, og Torben, Jørn og Jens-Erik lærte en masse om opsætning af bilen.

Løbet
Kvalifikationen gik helt hæderligt, og Kasper placerede os på en 8. plads på gridden. Vi måtte sande at visse af de ældre men velbyggede biler i ERCuppen var en svær match for Clioen. Løbet forløb planmæssigt frem til den 5. time af totalt 6, hvor en knækket udstødningsmanifold desværre sendte os ud af løbet. Vi lå på daværende tidspunkt stadigvæk på en 8. plads i feltet på godt og vel 30 biler.

Alt i alt en godkendt indsats fra hele teamet, og en sjov og lærerig oplevelse. Det var ærgerligt at løbet skulle afsluttes p.g.a. en teknisk defekt, men godt at det ikke skete i DEC, hvor hvert point tæller. Vi har heldigvis fundet årsag til fejlen, så det skal ikke ske igen, og når bilen alligevel skal skilles ad benytter vi lejligheden til lidt yderligere forbedringer.

Et stort tak til Kasper og Jørn for en god weekend.

Nu glæder vi os meget til næste DEC løb på Ring Djursland, hvor vi håber at få besøg af flere af vores sponsorer.

FC Racing
Jens, Christian, Torben & Jens-Erik


Læs mere om:
  • Kasper Juul Jensen
  • Ring Knutstorp

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto