Divinol Cup   08/08/07

Sejr i Divinol Cup til Christoffer
Hvad der egentlig bare skulle være træning blev en kæmpe succes for Christoffer Nygaard. Han kom øverst på podiet i sin 185 Hk Clio i Divinol Cup.

Meningen var udelukkende at få noget træning. Derfor var fokus var flyttet væk fra de øvrige 46 deltagere i feltet til Divinol Cup på Hockenheim i weekenden 4. – 5. august for den 21-årige racerkører Christoffer Nygaard.


(Foto: Stærk)

Men da regnestykket blev gjort op, så var den normale SEAT Cup-kører hurtigst af alle i sin klasse. Han kørte i en Clio, som han fremover har mulighed for at træne i for at blive endnu skarpere i SEAT Cup.

- Det var jo fantastisk, siger Christoffer Nygaard, som kun måtte lade nogle af de hurtigste DTM-biler passere og køre over stregen før Clio’en.

- Jeg fik værdifuld træning ud af denne weekend. Noget jeg kan tage med mig til næste runde i SEAT Cup, siger han.

I det hele taget var det særdeles overraskende for ham selv, at han kunne holde konkurrenterne bag sig al den stund, at han stort set ikke havde kørt i Clio’en, før det gik løs i Divinol Cup. Og at der i klassen var særdeles skarpe kørere som den tidligere vinder af Clio Cup i Danmark Henrik Larsen.

Christoffer Nygaard overvejer nu, om han skal køre med i Divinol Cup-løbene igen. Der er dog endnu ikke besluttet noget i den forbindelse.

Næste opgave i SEAT Cup bliver den 31. august til 2. september på Nürburgring.

Stærk
Torben Sørensen


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Hockenheim

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk