DTC Cup   10/08/07

Test inden Augustløbet
Jens Møller testede sin og teamkammeratens bil på Padborg Park
Efter en god lang sommerferie var Jens Møller onsdag tilbage bag rattet af sin DTC-racer. På Padborg Park testede han sammen med Martin Jensen sin Honda Accord Euro-R forud for det kommende løb I Danish Touringcar Championship, som også køres på denne bane.

”Jeg er ikke selv 100 % tilfreds med dagen og de tider, vi kørte, men det var først over middag, at vi var klar med vores justeringer, til at vi ville sætte nye dæk på,” fortæller Jens Møller. ”På det tidspunkt var banen blevet langsom, ja, den nærmest kogte, men vi kørte nogle relativt gode tider. Jeg var således på det tidspunkt en lille tiendedel langsommere end Nicki Thiim, men jeg var både hurtigere end Kristian Poulsen og Tom Pedersen.”

Testdagen forløb uden de store problemer. Den hvide Honda Accord med startnummer 31 blev justeret ind, og da teamkammeraten Jens Edman var på ferie, benyttede Jens Møller også lejligheden til at teste svenskerens bil.

”Vi fandt nogle småting på vores biler, som skal ændres, men jeg synes, at det er dejligt, at jeg ikke ligesom i gamle dage, hvor jeg kørte BMW, hele tiden skulle jagte tider. Her var det bare at sætte sig ind i Hondaen og køre gode tider,” slutter Jens Møller.

JensMøller.com


Læs mere om:
  • Jens Reno Møller
  • Hartmann Racing
  • Padborg Park

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto