Efter lang tids venten, og masser af 'tovtrækkeri' med sin tyske motortuner, har Renault køreren Jesper Sally Pedersen endelig fået motoren til sin Danish Touringcar Championship racer. Motoren blev sendt til Tyskland allerede sidste år, men manglen på reservedele til Renault motoren, har forsinket færdiggørelsen af renoveringen.
Men i går var Jesper Sally Pedersen i Tyskland, og der hørte han for første gang i over 9 måneder sin motor køre!
Motoren kørte i en bænk, hvor den blev målt til over 280 hestekræfter, og inden den var blevet kold og pakket ned, så Sally kunne sætte kursen mod Danmark igen, var klokken blevet 03:00 - så det er en træt, men glad, Sally der i øjeblikket er ved at sænke motoren ned i Renault Megane II raceren.
Jesper Sally Pedersen har endnu ikke kørt i sin Hella sponserede Renault Megane II DTC racer i år. (Foto: Motorsporten.dk)
Hvis alt går efter planen er bilen kørende i aften, og dermed klar til at deltage i weekendens Danish Touringcar Championship løb på Padborg Park. Hr. Nielsen
Læs mere om: Jesper Sally PedersenSally RacingPadborg Park19/08/07 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge |