Le Mans Series   19/08/07

Lørdagens pitsladder og rygter fra Spa
Diesel versus benzin igen igen…
En stor del af snakken lørdag eftermiddag gik på den store tidsforskel imellem Peugeot og resten af feltet i kvalifikationen.

4 sekunder imellem de 3 første er en uacceptabel forskel for enhver løbsarrangør, og rygterne vil vide at Peugeot ikke engang viste alt hvad de kunne.

Som ventet, fik dagens begivenheder endnu engang Henri Pescarolo op af stolen og han truer nu – stadig på rygtebasis – med at trække sig helt ud af serien næste år, hvis ikke ACO gør noget ved reglementet.

Han kan som teamejer ikke finde penge til at være 4-5 sekunder langsommere end de førende biler, og hvis spidsen af feltet næste år kommer til at bestå af 2 Peugeot og – antageligvis – 2 Audi R10, vil Pescarolo teamet realistisk set ikke have en chance for at komme på podiet undtagen i situationer hvor de førende laver fejl.


(Foto: Motorsporten.dk)

Situationen sætter ACO i lidt af et dilemma:

Kan serien – og nok mest af alt Le Mans løbet – tåle at miste en så stor fransk profil som Henri Pescarolo, og dermed måske gøre sig uvenner med mange franske fans, for at tækkes Peugeot og Audi, eller vil ACO hellere risikere at gøre Audi endnu mere sure, end de allerede er, og så ændre reglementet så meget, at benzin-bilerne igen kan være med? Hvad er i sidste ende det bedste for serien og Le Mans-løbet som sådan?


(Foto: Motorsporten.dk)

Den sidste joker i dette spil, er det endnu ikke færdiggjorte 2009-reglement.

Skal ACO lade det nuværende reglement fortsætte med mindre ændringer, og dermed reelt give Diesel-bilerne frit slag næste år, og så satse på et helt nyt reglement i 2009 som kan holde på de små privatejede benzin-teams, eller begrænse diesel-bilerne så meget allerede nu, at ACO risikerer at Audi og Peugeot ikke deltager i Le Mans-serien næste år, og dermed bliver væk i 2009 også?

Jesper Thomsen


Læs mere om:
  • Spa-Francorchamps
  • 19/08/07 - Spa-Francorchamps - Le Mans Series

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk