Le Mans Series   19/08/07

Le Mans Series - Spa - femte time
Regn
og så alligevel ikke....

Ved starten af den femte time, er her en opsamling på hvem der er ude:

- Begge Courage Competition biler er ude efter kontakt med andre biler
- Markland ude med en knækket drivaksel
- Lavaggi ude med en ødelagt motor (igen igen)
- Racing Box Saleen med en motor uden olie
- Peugeot nr. 7 med et ødelagt hjulleje
- Arena Zytek - shimoda faldt af på Racing Box' olie
- Brunea Pilbeam der blev sat i dækmuren af Simon Pullan
- Kruse Pescarolo der blev kørt af, af Chad Peninsula Panoz
- Alphand Aventures C5-R
- Begge LNT Panoz'er med knækkede Knastakselkæder
- Chad Peninsula Panoz efter overfaldet på Kruse Pescaroloen
- Embassy Radical efter en gaspedal der sad fast

14 udgåede efter 4 timer - hvor mange har vi tilbage når løbet er slut?? Rygtet vil vide at det styrter ned 15 minutter herfra. Safety Car'en er stadig ude - den har nu været ude i 25 minutter og der er 2 timer tilbage af løbet. Hvis det holder tørt når vi dog ikke den fulde tid - der skal maksimalt køres 143 omgang og Peugeot nr. 8 er netop begyndt på omgang nr. 100. Med 2 minutter og en slat til en omgang mangler der omkring en times kørsel inden løbet er slut - hvis altså det ikke begynder at regne!

Randaccio Lucchinien kommer på banen igen efter et par timer i pitten med motorproblemer - det er vist mest en testsession da de er så langt bagefter at de ikke vil kunne få points på nogen måde.

Kl. 16.38 er vi igen igang med ræset - grønt flag efter en halv times safety car.

Afstanden imellem Allan Simonsen og Xavier Pompidou er 3 sekunder - deres løb kan blive afgjort af deres pitstrategier og hvordan den er i forhold til hvor lang tid vi skal køre.

Vi er i øvrigt i den situation nu, at hvis der tilstøder Pescarolo Nr. 17 noget, kan RML Lola'en komme på en samlet 3-plads. Det er ikke set længe - om nogensinde - at en LMP2-bil har været på det samlede podie på Spa.

Det regner nu ganske stille på pitlangsiden - bliver det til noget denne gang, eller forsvinder det igen som de andre gange? Det kan stikke en kæp i hjulet for mange hvis det begynder for alvor nu....

Og nu kommer regnen - det vælter ned flere steder på banen, netop som Allan Simonsen og Xavier Pompidou ligger adskilt af mindre end et sekund - hvem har nu nerverne til blive ude længst eller gå ind først?

Allan spiller det eneste kort han kan - han går i pit med det samem for at få andre dæk på. Felbermayr Porschen fortsætter en omgang mere - det regner virkeligt meget nu. Er det den rigtige beslutning at blive ude eller gå i pit? Det skal vise sig....... Virgo sætter intermediate-dæk på da det ikke regner over hele banen.

Det giver også Peugeot lidt grå hår i hovedet - det forkerte valg lige nu kan give løbet til Pescarolo... Det er straffen for at fedtspille og forsøge at styre løbet.

Det ser desværre ud til at pitstoppet var den forkerte beslutning at tage - regnen er næsten væk igen på størstedelen af banen - i værste tilfælde skal Allan i pit igen for at skifte tilbage til slick-dæk og i så fald er førstepladsen ude for al realistisk håb. Lige nu er der 56 sekunder imellem Pompidou og Simonsen.

Stillingen kl. 17 er:

LMP1:

1. Peugeot nr. 8
2. Pescarolo nr. 16
3. Pescarolo nr. 17

LMP2: GT1:

1. Oreca Saleen nr. 55 2. Larbre Aston Martin nr. 50 3. Alphand Aventures Corvette nr. 72

GT2:

1. Felbermayr Porsche nr. 77 2. Virgo Ferrari nr. 96 3. GPC Sport Ferrari nr. 97

Regnen er desværre forsvundet igen og man må sige at Virgo tabte den duel. Simonsen taber halvandet sekund pr. omgang lige nu, og hvis ikke regnen kommer igen, skal han have et pitstop lige straks for at skifte tilbage til slicks. Der er dog mere end en omgang ned til nr. 3, så andenpladsen er rimeligt sikker indtil videre. Men surt at deres gambling ikke virkede.

Nu bliver Lavaggi'en igen trukket ud på pitlane - de vil åbenbart forsøge at køre mest muligt med bilen for at få samlet mest mulig data - points eller noget andet er helt udelukket.

Simonsen fortsætter på sine intermediate-dæk. Tydeligvis et forsøg på at spare endnu et pitstop i håbet om at regnen vender tilbage. Men han taber meget tid til den førende - han er næsten en omgang efter nu, og kun 40 sekunder foran nr. 3. Har de helt tabt overblikket eller er der et andet problem med bilen de forsøger at dække over? Hvis de fortsætter på denne måde, er andenpladsen i fare.

Nej - Allan går i pit og får slicks på. Gamblingen betalte sig ikke og de er nu nede på en samlet tredjeplads. Surt for Allan der ellers lå til at lave et rigtigt godt resultat. Nu skal det vise sig om Robert Bell kan køre tiden ind så de måske kan få en andenplads - de har 15 sekunder op til GPC Sport Ferrarien efter pitstoppet.

120 omgange er kørt med en time og 18 tilbage så løbet slutter godt en halv time før den maximale tid, dvs. omkring kl. 18, eller om lige godt 40 minutter.

Jesper Thomsen


Læs mere om:
  • Allan Simonsen
  • Lars Erik Nielsen
  • Farnbacher Loles Motorsports
  • Virgo Motorsport
  • Spa-Francorchamps
  • 19/08/07 - Spa-Francorchamps - Le Mans Series

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto