Polo Cup - DK   22/08/07

Nummer 17, nummer 17 - bingo
- vi har en debutant
Pia Bach fra Viborg debuterede denne weekend i VW Polo Cuppen ved August-løbet på Padborg Park, hvor hun stillede op for Poulsen Motorsport.

Spændingen var stor hos den nyudklækkede racerkøre Pia Bach der havde købt en løbsweekend i VW Polo Cup til August-løbet på Padborg Park.


(Foto: Motorsporten.dk)

I træningen der foregik lørdag formiddag kørte Pia en tid på 1:12,958, en tid der var 4,021 sek. fra den bedste tid i klassen.
Her erfarede Pia at der skulle kæmpes hårdt for at få et godt resultat, selv i en begynderklasse.
Det skal dog lige nævnes at Polo Cup feltet består af både helt ny udsprungne kørere, samt nogle meget rutinerede racerkørere.

Lørdag eftermiddag var det så tidtagningen Pia skulle ud i.
Her blev det ikke til ret meget kørsel, da Pia oversatsede og havnede ude i sandkassen i den fjerneste ende af banen, her sad hun så og ventede på at træningen blev flaget af.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Jeg syntes det var frygtelig lang tid at sidde der og vente", udtaler Pia Bach efter at være kommet tilbage til pitten.

Det var ikke blevet til meget mere end tolv omgange rundt på banen i den fri træning, og uden en konkurrencedygtig tid i tidtagningen, betød det at Pia skulle starte næstsidst til løbet søndag eftermiddag.

VW Polo Cuppen fik 20 mimutters warmup søndag formiddag, her fik Pia dog kørt nogle flere omgange på banen, så hun stod bedre rustet til selve løbet.
"Jeg håber det går bedre end i går, bare jeg ikke bliver sidst" - var Pias kommentar søndag inden løbet.

I søndagens løb kørte Pia sig ind på en 12. plads ud af de14 deltagere der fuldførte løbet. Så Pias målsætning om ikke at blive sidste kører over målstregen holdt.


Thue Kristensen og Pia Bach.
(Foto: Motorsporten.dk)

Pia Bach udtalte efter løbet:
"Det er sjovt at prøve selv at køre racerløb, jeg har tit været med min mand, Thue Kristensen, til motorløb da han deltager i Advan Cuppen. Nu forstår jeg bedre hans engagementet for sporten" udtalte Pia, og tilføjede - "det er ikke sidste gang jeg skal køre racerløb."

LIC


Læs mere om:
  • Thue Kristensen
  • Poulsen Motorsport
  • Padborg Park
  • 19/08/07 - Padborg Park - Polo Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto