Denne weekend danner Formel 1 banen Nürburgring rammen om den 9.og 10. afdeling af det Nordeuropæiske mesterskab i Formel Renault 2.0 serien. Inden løbene sattes i gang var stillingen i toppen af serien den, at Frank Kechele (Motopark Academy, GER) førte med 220 point efterfulgt af teamkollega Tobias Hegewald (AUT) med 196 point og finnen Valtteri Bottas (Koiranen Bros, FIN) med 150 mesterskabspoint.
Efter afviklingen af den 9. afdeling sent lørdag eftermiddag var to af de ovennævnte kørere på podiet. Tobias Hegewald som nummer et og Frank Kechele som nummer to. Trediepladsen gik til Oliver Oakes (GBR) der ligeledes kører for Motopark Academy. Så for det tyske team var det en totalsejr der blev kørt i hus.
For de danske kørere gik det knapt så godt som man med danske øjne havde ønsket at se, men dog med en masse positive takter. Og så skal man ikke glemme at Motopark Academy’s kørere har suset rundt på banen hundreder af gange før.
For danske Steffen Møller (Team Formula Sport) der startede som nummer 13 på gridden, gik det dog kun fremad, idet han fik arbejdet sig op til en slutplacering som nummer 8. Flot kørt var det. Alexander Haegermark (SWE) fra KEO Racing fik desværre end dårlig kvalifikation og måtte starte fra en 17. position. Og desværre kom han dermed i problemer allerede i sving et på første omgang, idet Alexander Sims (GBR) fra Manor Competition snurrede rundt og stod på tværs af banen lige som Haegermark kom rundt i svinget. Det kostede en frontvinge der blev slået løs, og som tre omgange senere brækkede helt af og forsvandt bag ham. Han forsøgte at hænge med endnu nogle omgange, men indså det formålsløse i dette da han absolut ingen downforce havde på de lige stræk og på 11. omgang fortrak han fra banen.
Et andet godt dansk indslag var Johan Jokinen fra KEO Racing. Med to nylige sejre i den hjemlige Formel Ford serie, var han fuld af optimisme inden tidtagningen lørdag morgen. Desværre ramlede han ind i masser af trafik under denne tidtagning, og resultatet blev at han måtte se sig henvist til en startplacering som nummer 28. Det tog lidt på humøret, men det skal siges at han gik til sagen med entusiasme da løbet først blev sat i gang. Og det var for at bevise at han bestemt hører til i klassen, og at han med en masse flere kilometer i denne serie vil kunne gøre sig gældende i toppen. Da det ternede flag blev luftet var han således avanceret ikke mindre end elleve pladser og kunne være tilfreds med at have sat sig på 17. pladsen.
Endnu en debutant fra Sverige er med i denne weekend idet Trackstar Racing har udvidet teamet med den svenske kører Felix Rosenquist. Han kørte sig fra en 27. plads op til en slutplacering som nummer 21.
Som det er blevet bekrevet før, så er den nordiske deltagelse imponerende massiv i Formel Renault Northern European Cup serien. Start og slutplaceringerne i for de skandinaviske kørere i race 1 var således:
Kører - Start - Slut
Valtteri Bottas - 7 - 6
Joonas Kostiainen - 12 - 13
Steffen Møller - 13 - 8
Alexander Haegermark - 17 - Udgået
Philip Forsman - 18 - 12
Felix Rosequist - 27 - 21
Johan Jokinen - 28 - 17
Pierre Selander - 29 - 22
Tilbage står den 10. afdeling som køres søndag eftermiddag klokken 16. Startopstillingen for skandinaverne blev efter lørdagens kvalifikation sådan her:
Valtteri Bottas 6
Steffen Møller 9
Joonas Kostiainen 14
Alexander Haegermark 17
Johan Jokinen 19
Philip Forsman 20
Pierre Selander 29
Felix Rosequist 30
Det skal selvfølgeligt blive spændende at se hvilke resultater kørerne i de danske teams (Team Formula Sport og KEO Racing) vil klare sig. Kan de klare sig fri af uheld og defekter vil de sikkert skabe mere opmærksomhed omkring danske racerkørere.
Tommy Hostrup Galskjær Læs mere om: Nürburgring26/08/07 - Nürburgring - Formula Renault 2.0 NEC |