Den 3. afdeling af mesterskabet i Toyota Yaris One Make Racing, blev i den forgangne weekend afholdt inde midt i byen Phuket, Thailand, hvor flere gader var spærret af, ganske som det sig hør og bør til et rigtigt gadeløb. Danskeren Thomas Raldorf deltager netop i denne klasse og han var på banen lige fra starten, og var med til at sætte tempoet.
Thomas lå inden weekenden på en delt 6. plads med 12 point (Med kun 15 point op til den førende i klassen). Det var derfor vigtig for Thomas at forsøge at få flest mulige point med hjem, for ikke at miste kontakten med kørerne på de 3 øverste pladser i mesterskabet.
Thomas Raldorf er ikke helt tilfreds med weekendens resultat. (Foto: Italkart)
Køreren “Trai” der samlet lå på en delt 2. plads satte hurtigste tid under træningen, tæt fulgt af Thomas på 2. pladsen, og “Kittipong” på 3. pladsen. I det samlede mesterskab deles Kittipong og Trai om 2. pladsen.
Alle 3 træninger blev kørt i tørvejr, men lige før tidtagningen, begyndte det at regne og det var lige noget der passede Thomas.
Tidtagningen var på ialt 15 min. og Thomas var straks ude af pitten, som den første, og allerede på sin første omgang, satte han en bedste tid, som ville stå næsten hele tidtagningen igennem. Efter at have følt banen lidt an, kørte han så en langsom omgang, for at være sikker på at der var plads, til at køre 1 eller 2 uforstyrrede omgange, men på 3. omgang, som skulle have været hans første flyvende omgang, døde bilen totalt, og alt elektronik, var som frosset i den position det var i da bilen døde…….
Thomas rullede stille ind til siden, og måtte pænt stå og se på, altimens de øvrige kørere kæmpede for at sætte dagens hurtigste tid.
I de sidste minutter af tidtagningen, faldt hans tid støt og roligt ned af ranglisten og da tidtagningen var forbi, var han røget ned på en 11. plads. (Et katastrofalt resultat, da alle hans værste konkurrenter lå med helt fremme).
Lørdag morgen under Warm-up sessionen regnede det igen og nu havde Thomas fundet fejlen på bilen, og der var atter kommet liv i bilen. Thomas kvitterede da også med at sætte den hurtigste tid i regnen. (Det viste sig at hoved strømledningen som sidder fast til hovedafbryderen “Kill-switchen” på uheldigeste vis “gledet” ud at sit beslag inde bag ved instrumentbordet og da det skete gik alt strømmen til bilen).
Bybanen er meget smal og ikke længere end 1.5 km, så løbet skulle afvikles over 25 omgange - Thomas vidste at det ville blive meget svært at overhale, med mindre banen blev regnvåd.
Om eftermiddagen kl. 16.30 blev det Yaris klassen’s tur til at køre, desværre for Thomas var banen knastør og solen bagte fra himlen, så temperaturen i skyggen var oppe på 36 grader.
Thomas kørte alt hvad han kunne, men der var simpelthen ikke mulighed for at presse sig forbi, når den forankørende chauffør, lagde sig på midten af banen, så smal var den. Efter 19 omgange lykkedes det alligevel Thomas at komme frem til en 7. plads, da blev løbet stoppet pga. af et uheld.
Da løbet atter blev frigivet fik Thomas en god start ned mod første sving og han fik presset sig indenom køreren på 6. pladsen, der kvitterede med et forsøg på at køre Thomas af banen, der dog ikke gav sig en millimeter.
Desværre blev resultatet at begge kørere sad fast i første sving og først da alle andre var kommet forbi, kunne Thomas komme fri og sætte efter dem.
De næste 3 omgange hvor Thomas havde en fri bane foran sig, satte han gang på gang ny hurtigste omgangstid, i sit forsøg på at indhente de førende konkurrenter, men ligemeget hjalp det, Thomas nåede at hente det tabte ind, og komme op på en 8. plads, men hans konkurrenter i mesterskabet sluttede alle på topplaceringer.
Thomas ligger stadig på en delt 6. plads med 15 point, men der er nu hele 27 point op til nummer 1, så chancerne for at vinde mesterskabet i 2007, må nok siges at være yderst minimale med kun 2 løb tilbage i serien.
Næste løb skal køres d. 20-21. oktober i Ubon Ratchathani, der ligger i det østlige Thailand , tæt på grænsen til Laos.
Henrik Bess
Læs mere om: Thomas Raldorf |