- VM afgørelsen udsat Duellen mellem den 7-dobbelte verdensmester, Valentino Rossi på Fiat Yamaha, og rivalen Casey Stoner, der fører dette års MotoGP Verdensmesterskab på sin Ducati, fortsatte i søndagens 14. VM-afdeling på den portugisiske Estoril racerbane. Rossi vandt mens Stoner måtte affinde sig med 3.pladsen. Det var ellers den regerende verdensmester, Nicky Hayden (Honda), der startede fra pole-position, men racet udviklede sig hurtigt til en kamp mellem Rossi, Stoner og Haydens team-kammerat, Daniel Pedrosa. Hayden faldt tilbage på 4.pladsen og tabte afstand til de førende, alt imens også Stoner måtte kapitulere og overgive kampen om føringen til Rossi og Pedrosa.
De to gav sammen publikum en formidabel oplevelse og først på løbets aller sidste meter måtte Pedrosa give sig og overlade sejren til den italienske mega-stjerne.
Med sejren i Portugals Grand Prix holdt Valentino Rossi liv i årets VM-kamp. Stoner kunne have vundet titlen i Portugal, men nu er afgørelsen udsat mindst til næste weekend, hvor 15. VM-afdeling finder sted på den japanske Motegi racerbane nord for Tokyo.
Den 7-dobbelte verdensmester, italieneren Valentino Rossi, kørte sin Fiat Yamaha til sejr i søndagens 14. afdeling af MotoGP verdensmesterskabet og reducerede dermed afstanden til den VM-førende Casey Stoner. (Foto: Vivi Siiger)
Banen i Japan er en favoritbane for Ducati og hans Bridgestone dæk, men sådan som udviklingen har været på det seneste, er resultatet vanskeligt at forudsige. Til gengæld kan Grand Prix’et følges ”live” på Eurosport i hele sin længde – inklusive kvalifikationskørsler i alle tre MotoGP klasser fredag og lørdag fra klokken 06:00. Søndag morgen, d. 23. September, transmitterer Eurosport ”live” løbene i Japans Grand Prix fra klokken 03:45 til 08:00.
Resultat, MotoGP VM, 14. afd., Estoril, Portugal.
MotoGP:
1. Valentino Rossi (ITA), Fiat Yamaha, 45m49,911s
2. Daniel Pedrosa (SPA), Honda, +0,175s
3. Casey Stoner (AUS), Duvati, +1,477s
250 cc.:
1. Alvaro Bautista (SPA), Aprilia, 43m56,458s
2. Andrea Dovizioso (ITA), Honda, +4,367s
3. Jorge Lorenzo (SPA), Aprilia, +6,148
125 cc.:
1. Hector Faubel (SPA), Aprilia, 40m46,447s
2. Gabor Talmacsi (HUN), Aprilia, +0,132s
3. Pol Espargaro (SPA), Aprilia, 0,235s
VM-stillingen efter Grand Prix’et:
MotoGP:
1. Casey Stoner (AUS), Ducati, 287 pts.
2. Valentino Rossi (ITA), Fiat Yamaha, 211 pts.
3. Dani Pedrosa (SPA), Honda, 188 pts.
250 cc.:
1. Jorge Lorenzo (SPA), 257 pts.
2. Andrea Dovizioso (ITA), 206 pts.
3. Alex de Angelis (RSM), 197 pts.
125 cc.:
1. Gabor Talmacsi (HUN), 209 pts.
2. Hector Faubel (SPA), 204 pts.
3. Tomoyoshi Koyama (JPN), 154 pts. Scandinavian Racing Press i samarbejde med Eurosport og Fiat Yamaha Vivi Siiger og Søren Clauding Læs mere om: Valentino RossiEstoril |