DTC Cup   18/09/07

ARTS med 3 biler i DTC
For kun en ugestid siden stod Autoforum Racing Team Silkeborg køreren Kasper Jensen øverst på podiet i DTC Privat Cuppen ved Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen, nu er det atter tid til en ny afdeling i mesterskabet, denne gang på Padborg Park.

Ved de foregående løb på Padborg Park har begge teamets to kørere, Kasper Jensen og David Falch, vist at deres Peugeot 407 racere passede godt på denne bane.

David har tidligere kørt nogle super hurtige tider på Padborg Park, ligesom det var på denne bane at Kasper kørte sig til sin første pole position i DTC sammenhæng.
Læg hertil succesen med sejren ved Grand Prix Danmark, så kan man forstå at optimismen er stor før Padborg Super Prix den kommende weekend.


David Falch og Kasper Jensen vil forsøge at gentage de gode resultater som de tidligere har høstet på Padborg Park.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Padborg Park er en bane der passer de forhjulstrukne biler meget god, samt en bane hvor vi tidligere har klaret os rigtig godt, så målet for weekenden er at få begge vores faste kørere med helt frem i Privat Cuppen" - udtaler sportsdirektør Lars Vendelbo - "udover Kasper og David kommer vi denne weekend med en tredje bil, kørt af Ronni Jensen, det skal blive spændende at se hvad han kan lave i en DTC racer."

Tredje bil i teamet denne weekend skal som nævnt køres af 22 årige Ronni Jensen, der har et par DM titler i Rallycross bag sig, som han vandt mens han var DASU støttet kører.
Derudover har Ronni kørt i et par forskellige asfalt klasser.

  • 2003
    Rallycross - Vandt DM samt nummer 2 i NM.
  • 2004
    Rallycross - Vandt DM samt nummer 3 i NM.
    Et løb i Saxo Cup.
  • 2005
    Rallycross - Nummer 8 ved EM.
  • 2006
    Formel 1800 - Nummer 5 i DM, Vinder af Tom K's rookie pokal, samt nummer 6 ved Formel Ford Festivalen på Brands Hatch (uofficielt VM).
  • 2007
    Formel 1800 - ligger pt. på 4. pladsen i DM.
    DTC debut for Autoforum Racing Team Silkeborg.

Bilen Ronni Jensen skal køre den kommende weekend i DTC serien, er den Peugeot 307 som sidste sæson blev kørt af Jason Watt.


Det bliver i denne Peugeot 307 at Ronni Jensen får sin DTC debut.
(Foto: Motorsporten.dk)

Inden løbene på Padborg Park, ligger Kasper og David på 13. og 19. pladserne i selve DTC mesterskabet, samt på 6. og 11. pladserne i Privat Cuppen, med gode chancer for at forbedre disse placeringer i de to sidste løbsweekender.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • David Falch
  • Kasper Juul Jensen
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 23/09/07 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk