Efter en helt forrygende sæson med points i samtlige løb kunne Petter Granlund allerede søndag sætte streg under facit: Dansk mester 2007 i Casinoportalen Clio Cup. Med en sejr i første løb og en fjerdeplads i andet løb, blev pointforskellen præcis så stor, at uanset udfaldet af de sidste to løb kan ingen true mesterskabet.
Dansk Mester 2007 – Petter Granlund. (Foto: Spider-Web.dk)
De resterende to løb inden sæsonen er slut skulle også gerne komme til at stå i Pro Four Racings tegn. Brian Mikkelsen er nemlig i position til at kunne erobre andenpladsen i mesterskabet, og det vil han gå efter: ”Jeg ville helst være etter, men Petter har været ekstrem god i år, så det er fuldt fortjent, at han har vundet mesterskabet. Vi har kørt om pladserne hver eneste gang og vi har skiftedes til at være forrest, så det gør vi nok også i de sidste løb.” Brian høstede to tredjepladser i weekenden, og han ligger i øjeblikket på en samlet andenplads. Men der er kun fem point ned til den smilende – og meget hurtige – landmand fra Skærbæk og yderligere tre point til Jacob Kristensen, så den afgørelse falder først på Jyllands-Ringen den 14. oktober til DM-finalen.
| | | Petter Granlund. (Foto: Spider-Web.dk) |
Thomas Wulff fik ikke rigtig fart i Clio’en til tidtagningen og kunne se ti konkurrenter foran sig ved starten til første løb. Det brugte han til at avancere to pladser til niendepladsen, men mere kunne det bare ikke blive til. Pladsen blev ikke forbedret i andet løb og som Thomas sagde efter løbet: ”Vi kører i ens biler og i min del af feltet er vi stort set lige hurtige, så det er svært at komme længere frem. Det er til gengæld ikke så svært at ryge længere ned i rækkerne, så nogle gange skal man bare være glad for at holde sin plads.” Læs mere om: Brian MikkelsenPetter GranlundPro-Four-RacingPadborg Park23/09/07 - Padborg Park - Clio Cup - DK |