En lille historie om Clio'er på våd bane Den lille vævre Renault Clio Cup racer har alle dage været berømt eller berygtet for en meget livlig bagende, hvis ikke der er varme i bagdækkene. Det kunne tydeligt ses under træningen lørdag formiddag til sidste weekends løb på Padborg Park. Klokken ti om formiddagen har solen ikke fået så meget magt, at der for alvor kommer varme i asfalten, og når banen samtidig er drivvåd, så er der basis for ’skråtlæns’ kørsel.
| | | | | | | | | | | | Bjørn Smedegaard Laursen. (Foto: Spider-Web.dk) |
Når man betragtede Pro Four Racings tre biler på banen, kunne man hurtigt få tanken, at der var et navneskifte på vej til ’The Drifters’. Men ellers var det typisk, at den første del af træningen forløb uden problemer. Først da der begyndte at blive tørre pletter opstod situationerne, hvor et hjul ramte lidt fugt og forårsagede en udskridning. Ikke noget problem for de fleste, men er man så uheldig at kure ud på vådt græs, så er der ikke meget andet at gøre end ringe til pitten og bede dem finde værktøjet frem.
Bjørn Smedegaard Laursen fik prøvet karrusellen uden større skader på bilen, mens bandereklamerne blev omdannet til puslespil. Spider-Web.dk Kim Gripping Læs mere om: Padborg Park23/09/07 - Padborg Park - Clio Cup - DK |