A1 Grand Prix   27/09/07

DASU-dommer på international opgave
Den kommende weekend er den danske banesports-dommer Klaus Pedersen en af tre dommere ved A1 GP sæsonpremieren på Zandvoort-banen i Holland. Klaus Pedersen skal sammen med en englænder og en hollænder tage stilling til alle sportslige og tekniske spørgsmål i forbindelse med løbet.

Klaus Pedersen, der af Dansk Automobil Sports Union blev udnævnt som årets dommer 2006, er en af dommerne ved alle de hjemlige DTC-arrangementer.

Det er den internationale FIA-dommer Richard Gabeler, der har ønsket at have sin danske kollega ved sin side under løbet på Zandvoort. Hollandske Richard Gabeler har stor international erfaring som dommer ved blandt andet løb i World Touring Car Championship, og han var for et par år siden i Danmark i forbindelse med arbejdet med den danske dommerstruktur.
Gennem dette arbejde lærte hollænderen Klaus Pedersen at kende, og da prisen som årets dommer består af en vandrepokal og en rejse, var det nærliggende for den danske dommer at benytte lejligheden til at høste værdifulde internationale erfaringer.

Klaus Pedersen var selv aktiv racerkører indtil midten af 1980'erne, og fra slutningen af 1970'erne var han også medlem af Dansk Automobil Sports Unions Banesportsudvalg, i en periode endda som formand.
Klaus Pedersen underviser også kommende officials i dansk motorsport, ligesom han har undervist på et hav af de racerskoler, som kommende racerkørere skal igennem for at få licens til at køre løb. Blandt andre underviste han Kurt Thiim i 1977.

A1 GP er en racerserie med et par år på bagen. Serien afvikles som en slags landskamp, hvor alle lande kæmper på lige vilkår og i ens racerbiler. A1 GP køres i vinterhalvåret på baner over hele verden.
I 2007/2008 deltager 23 nationer i A1 GP. Seriens køres over 11 afdelinger og afsluttes den 2. maj 2008 på Brands Hatch i England.

DASU


Læs mere om:
  • Zandvoort
  • 30/09/07 - Zandvoort - A1 Grand Prix

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk