DTC Cup   05/10/07

Ronnie Jensen virkelig tændt
- forud for DM Finalen
Efter at have fået sin debut i Danish Touringcar Championship ved det foregående løb på Padborg Park, ser Autoforum Racing Team Silkeborg køreren Ronni Jensen nu frem til DM Finalen på Jyllands-Ringen.

Ved løbet på Padborg Park stillede Ronni Jensen op i ARTS racings Peugeot 307 racer, for at se om DTC klassen var noget for ham, noget som han skulle satse på at køre i 2008.
Ronne kørte en flot debut weekend, hvor han sluttede på henholdsvis 24. og 18. pladserne i de to kvalifikationsløb, samt på 18. pladsen i finalen - ud af 29 tilmeldte kørere.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Det gik godt, men jeg må nok indrømme at det kræver mere tilvænning en forventet, at skifte fra en baghjulstrukket formelbil, til en forhjulstrukken touringcar, men det gik da bedre og bedre for hver gang jeg var på banen" - udtaler Ronni Jensen - "og som en lille fjer i hatten, sluttede jeg som hurtigste ARTS bil i finalen!"

I weekenden den 13. og 14. oktober kører Ronni sin anden løbsweekend i DTC serien, det sker ved DM Finalen på Jyllands-Ringen - sæsonens sidste løb.

"Jeg er virkelig opsat og tændt til DM Finalen, måske den mest tændte kører i hele feltet" - udtaler Ronni Jensen med et stort grin - "til løbet på Padborg Park, var mit mål 'bare' ikke at blive sidste mand over målstregen. Til DM Finalen har jeg opjusteret målet lidt, jeg skal slutte på mindst samme placeríng, eller bedre, end på Padborg Park. Med den forståelse jeg nu har erhvervet mig omkring bilen, kan jeg nu bedre få den sat op så den bedre passer til mig, ligesom jeg også har lært lidt af 'gamet' i DTC, så målet er ikke helt urealistisk, men omvendt så vil alle jo gerne slutte sæsonen med et godt resultat, så det kan blive svært at indfri."

I forbindelse med DM Finalen på Jyllands-Ringen får Ronni mange gæster på besøg i teamet, det drejer sig om både nuværende og fremtidige samarbejdspartnere og sponsorere, hvilket også er en medvirkende årsag til de opjusterede mål.

"Der kommer mange og holder øje med mig denne weekend, de vil få en meget tændt og kampklar kører at se, for det er det her jeg vil næste sæson - deltage i DTC serien" - slutter Ronni Jensen af - "jeg er meget glad for at jeg har valgt at køre for ARTS, de støtter mig godt, og arbejder dejlig hurtigt og målrettet på bilen når man kommer ind med den. Jeg føler at jeg er i gode hænder, så jeg glæder mig til at køre endnu et løb sammen med dem."


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Ronni Jensen
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Jyllandsringen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto