For Toyotas Formel 1 team, giver Ralf Schumachers meddelelse om at han forlader teamet, dem ingen grund til at ændre på deres nuværende planer for fremtiden. "Vi respekterer Ralf Schumachers beslutning, og ønsker ham alt det bedste i fremtiden" - udtaler John Howett fra Toyota F1 teamet - "men det ændre ikke på vores planer, vi kigger fortsat på 'kører-markedet'. Vi kan nu blot konstatere at Ralf ikke længere er på listen over mulige kørere kandidater."
Det regnes i øjeblikket for helt sikkert at Toyota F1's anden kører Jarno Trulli forbliver host teamet i 2008, men hvem skal så være hans makker næste sæson?
Der tales en del om at Toyota F1 teamet er interesserede i McLaren køreren Fernando Alonso, hvis han forlader sit nuværende team, men her er Toyota ikke alene, da også Renault F1 teamet er interesseret i Alonso. Ligeledes har Toyota vist interesse for Ferrari køreren Felipe Massa.
Yderligere mulige kandidater er den nykronede mester i Grand Prix 2 serien Timo Glock, der i øjeblikket høster Formel 1 erfaring ved at være testkører i BMW Sauber teamet.
Den japanske komet på racerhimlen, Kazuki Nakajima, forlyder også at være på Toyotas ønskeliste.
Men hvad så med Ralf Schumacher?
Onde tunger vil lade vide, at han var nødt til at skynde sig at sige op hos Toyota F1 teamet, inden han fik fyresedlen af dem - om det er sandt får vi nok næppe at vide!
Men sandt er det i alle tilfælde, at de øvrige teams ikke ligefrem står i kø, for at skrive kontrakt med 32 årige Ralf Schumacher.
Så vi kan nemt stå i den situation at vi på blot to år, har begge Schumacher brødrene ude af Formel 1 serien, selv om Ralf Schumacher stadig tror på en fremtid i Formel 1.
Ralf Schumachers Formel 1 karriere:
1997 - 1998 Jordan
1999 - 2004 Williams
2005 - 2007 Toyota
Han har vundet 7 Formel 1 Grand Prix løb, alle mens han kørte for Williams teamet, det gør han til den næst mest vindende tyske Formel 1 kører, kun overgået af storebror Michael Schumacher der har vundet 91 Grand Prix løb.
Ralf har desuden kørt sig til 6 pole positions, hvor Michael til sammenligning har 69. Hr. Nielsen
Læs mere om: Michael SchumacherRalf SchumacherPanasonic Toyota Racing |