For BMW køreren Jesper Ternvalt, blev DM Finalen på Jyllands-Ringen den hidtil bedste raceweekend i år i DTC Cuppen. Jesper Ternvalt havde sin bedste weekend i DTC Cuppen i den netop overståede DM Finale. De gode resultater og den ekstra træning som det gav at deltage i SSC løbet på Padborg Park i forrige weekend, blev taget med til DM Finalen på Jyllands-Ringen.
Det startede dog ikke alt for godt for Jesper Ternvalt. Tidtagningen og Last Chance endte med næstsidste pladser. Men der skete derimod ting og sager i de tre heats i selve finalen.
Det blev Jesper Ternvalts bedste weekend i denne sæson (Foto: Motorsporten.dk)
I 1. løb fik Jesper Ternvalt en god start og kørte sig hurtigt frem i feltet, men faldt midt i løbet tilbage på 26. pladsen, men kæmpede sig tilbage og sluttede på 23. pladsen.
I 2. løb var Jesper efter en kanongod start oppe på 14. pladsen efter første omgang, men begyndte så at bruge spejlene for meget, hvilket kostede koncentration, og han faldt tilbage på 18. pladsen på 4. omgang, vandt en placering omgangen efter, faldt derefter tilbage på 19. pladsen på omgang 7, og helt ned på 22. pladsen på 9. omgang - på 10. omgang kørte han sig op på 21. pladsen, som han holdt over målstregen.
I finalen kæmpede Jesper Ternvalt sig igen flot op i feltet, så han på 4. omgang var nummer 18, omgangen senere nummer 17, så 18 og 17 igen på 8. og 9. omgang. Så gik det desværre igen bagud. 10. omgang nummer 20, omgangen efter 21, så tilbage på 20. pladsen som han holdt i mål.
Jesper Ternvalt fik for alvor brug for spejlene i Finalen (Foto: Motorsporten.dk)
Jesper Ternvalt klagede weekenden igennem over dækkene, som først og midt i løbene fungerede helt fint, men som tabte deres greb i den sidste tredjedel af løbene. Desuden var det en helt ny fornemmelse pludselig at befinde sig fremme i den sjovere del af feltet, hvor tingene sker hurtigere og tættere end i den ende af feltet hvor Jesper Ternvalt ellers befinder sig.
"Vi havde vores bedste weekend hidtil i DTC Cuppen. I et kort tidsrum var vi helt oppe på niendepladsen. Men der var pludseligt rigtigt meget at se til. Der var jo en tæt trafik rundt om hele tiden - tættere end jeg har været vant til."
"Vi udkæmper skam også gode dueller nede bagerst i feltet, men der bliver ikke kørt helt så tæt som når vi kommer længere frem. Men det var en rigtig god fornemmelse. Heldigvis fik jeg kørt så mange points ind, at jeg nu slipper for at skal gå med skørt og andet til vores julefrokost."
Her tænker Jesper Ternvalt på at hvis han i pointstillingen sluttede efter Camilla Stephansen, så skulle han til julefrokosten var udklædt i bl.a. skørt mm.
En ny sæson venter, men først skal mange ting falde på plads for Jesper Ternvalt og teamet (Foto: Motorsporten.dk)
"Nu er sæsonen slut, men vi er allerede i gang med planlægningen til næste sæson. Vi satser på at forsætte i samme klasse, men inden da, skal en hel del ting falde på plads.
Allerførst skal mekanikere, teknikere og alle andre i teamet, have en stor tak for deres indsats i denne sæson. Det var slet ikke gået uden deres hjælp. Også de som har medvirket med ekstern hjælp fortjener en stor tak og et ordentlig klap på skulderen. Vores sponsorer skal have en speciel tak. De har gjort det muligt for os at nå så langt."
Jesper Ternvalt og teamet skal nu til at planlægge den næste sæson. Der skal føres forhandlinger af forskellig karakter, ligesom bilen der denne gang slap for skulle igennem en større tur med strygejernet, skal optimers. Bl.a. mangler der en del hestekræfter i motoren. Men alt dette vil Jesper Ternvalt komme ud med på et senere tidspunkt. Dons
Læs mere om: Jesper TernvaltJA MotorsportJyllandsringen14/10/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge |