Dramatisk afslutning på sæsonen i Casinoportalen Clio Cup To finish first, you first have to finish . Sådan lyder et af motorsportens klassiske ordsprog, og sandheden i ordene blev atter understreget, da der søndag blev kørt finale i Casinoportalen Clio Cuppen på FDM Jyllandsringen. Her var Martin Clausen, Skærbæk, i årets sidste heat ganske urørlig og scorede sæsonens sjette sejr – mere end nogen anden. Alligevel måtte sønderjyden nøjes med en sammenlagt tredjeplads i mesterskabet efter Petter Granlund, Norge, og Brian Mikkelsen, Vejle.
”Det er naturligvis lidt irriterende, men jeg er alligevel godt tilfreds. Vores mål i år var at komme i top tre, men den etter ville vi godt have haft,” sagde Martin Clausen, der har været lidt af en vind-eller-forsvind-kører. Udover sine seks sejre har han kun to andre gange været på podiet. Den øvrige del af sæsonen har enten budt på dårligere resultater eller uheld – præcist som det var tilfældet i det første af weekendens to heats, hvor han måtte udgå.
To af weekendens vindere i Casinoportalen Clio Cup – Claus Christensen og Martin Clausen. (Foto: Birger Vilén)
”Jeg har både været uheldig, og så er der nogle kørere, som mener, at jeg ikke skulle være deroppe foran,” reflekterede Martin Clausen efter en weekend, hvor stort set alle topkørere var i ilden og fik dybe sår.
Brian Mikkelsen nåede lige akkurat at tage den sammenlagte andenplads med fire points forspring til Martin Clausen, men det skyldtes udelukkende en resolut indsats. Køreren fra Pro Four Racing var nemlig blevet sendt ud af weekendens sidste løb og ind i en jordvold, men Brian Mikkelsen kom i gang igen og fik kørt sig tilbage på en tiendeplads, der gav ham så mange points, at Martin Clausen trods sin sejr ikke kunne indhente ham.
Også Jacob Kristensen, Selling, fik ridser og buler i lakken. Han havde været tredjehurtigst i tidtagningen, men kunne ikke få bilen til at fungere i første heat. I andet heat kæmpede han mod Claus Christensen, Århus, som skulle vise sig at blive hans banemand. Århusianeren kom udenfor asfalten, så motoren stødte mod en baneafgrænsning og tabte olie, hvilket Claus Christensen selv skred i, så han kolliderede med Jacob Kristensen, der også måtte udgå.
Alle disse uheld gav nye muligheder for nogle af de kørere, som ikke har været faste deltagere på podiet i år i Casinoportalen Clio Cup. Bjørn Smedegaard Laursen, Nimtofte, havde sin hidtil bedste weekend i klassen med en tredje- og en andenplads, og han cementerede dermed sin position som en af efterårssæsonens fire bedste kørere, mens Steffen Larsen, Ishøj, fik årets bedste resultat med sin første podieplads i år.
Men at enkeltstående topresultater ikke er nok i Casinoportalen Clio Cup viste årets mester endnu engang.
To finish first, you first have to finish , må også være mottoet for Petter Granlund, Norge, for som den eneste kører gennemførte han alle årets seksten heats. Og den sjetteplads, han scorede i det ene af weekendens to heats, var faktisk nordmandens dårligste resultat i denne sæson… I sandhed en værdig mester!
Resultat af heat 1:
|
Pl. |
Kører |
By |
Mærke |
Tid |
|
1. |
Claus Christensen |
Århus |
Renault Clio Sport |
12:51,649 |
2. |
Steffen Larsen |
Ishøj |
Renault Clio Sport |
12:51,930 |
3. |
Bjørn Smedegaard Laursen |
Nimtofte |
Renault Clio Sport |
12:53,441 |
|
Resultat af heat 2:
|
Pl. |
Kører |
By |
Mærke |
Tid |
|
1. |
Martin Clausen |
Skærbæk |
Renault Clio Sport |
12:52,154 |
2. |
Bjørn Smedegaard Laursen |
Nimtofte |
Renault Clio Sport |
12:53,649 |
3. |
Petter Granlund |
Norge |
Renault Clio Sport |
12:53,967 |
|
Slutstillingen i Casinoportalen Clio Cup:
|
Pl. |
Kører |
By |
Mærke |
Point |
|
1. |
Petter Granlund |
Norge |
Renault Clio Sport |
271 |
2. |
Brian Mikkelsen |
Vejle |
Renault Clio Sport |
217 |
3. |
Martin Clausen |
Skærbæk |
Renault Clio Sport |
213 |
|
4. |
Jacob Kristensen |
Selling |
Renault Clio Sport |
197 |
5. |
Claus Christensen |
Århus |
Renault Clio Sport |
154 |
6. |
Steffen Larsen |
Ishøj |
Renault Clio Sport |
153 |
|
7. |
Bjørn Smedegaard Laursen |
Nimtofte |
Renault Clio Sport |
128 |
8. |
Thomas Wulff |
Valby |
Renault Clio Sport |
112 |
9. |
Søren B. Mortensen |
Låsby |
Renault Clio Sport |
97 |
|
10. |
Michael Holden |
Rødding |
Renault Clio Sport |
96 |
11. |
Christian Jakobsen |
Børkop |
Renault Clio Sport |
91 |
12. |
Mike Mathiesen |
Varde |
Renault Clio Sport |
72 |
|
13. |
Ulrik Larsen |
Asperup |
Renault Clio Sport |
47 |
14. |
Dennis Bannergaard |
Græsted |
Renault Clio Sport |
41 |
15. |
Casper Lind Poulsen |
Vemmelev |
Renault Clio Sport |
38 |
|
16. |
Mik Kerchlango |
Charlottenlund |
Renault Clio Sport |
37 |
17. |
Lars Christensen |
Christiansfeld |
Renault Clio Sport |
30 |
18. |
Ronnie Bodekær |
Stege |
Renault Clio Sport |
23 |
|
|
Thomas Baunsøe |
Dronningmølle |
Renault Clio Sport |
23 |
20. |
Jan Engelbrecht |
Virum |
Renault Clio Sport |
22 |
21. |
Jakob Sund |
Skagen |
Renault Clio Sport |
18 |
|
22. |
Allan Bengtson |
Roskilde |
Renault Clio Sport |
13 |
23. |
Michael Bjerregaard |
Billund |
Renault Clio Sport |
9 |
24. |
Anders Byriel |
Randers |
Renault Clio Sport |
8 |
|
25. |
Steffen Stenbøg Jensen |
Strøby Egede |
Renault Clio Sport |
6 |
26. |
René Gammelgaard |
Roskilde |
Renault Clio Sport |
5 |
27. |
Thomas Duus |
København |
Renault Clio Sport |
4 |
|
28. |
Nicki Jensen |
Næstved |
Renault Clio Sport |
2 |
29. |
Jens Ole Mathiesen |
Grindsted |
Renault Clio Sport |
1 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Martin ClausenPetter GranlundJyllandsringen14/10/07 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK |