Yaris Cup   24/10/07

Thomas endelig på podiet i Thailand
Fjerde og næstsidste afdeling af Toyota Yaris One Make Race Serien blev i går kørt i det østlige Thailand i byen Ubon Ratchathani, som ligger ca. 800 Nordøst for hovedstaden Bangkok.

Danske Thomas Raldorf lå inden løbet på en delt 3. plads, sammen med 2 andre kørere, og for at bibeholde chancen for en topplacering i klassen var det vigtigt at slutte i top 4, i klassen.

Thomas kæmpede en del med at finde det rigtige setup på undervognen, men fandt dog et nogenlunde ordentligt setup, inden tidtagningen.
Thomas lå det meste af tidtagningen som nummer 2, men på den næstsidste omgang, blev han slået med 0.09 sek og rykkede ned på en 3. plads.

Flere af kørene inkl. Thomas, havde klaget over at banen var alt for farlig at køre på, og det skulle da også vise sig i den anden klasse med Toyota Vios’erne, hvor der kun var 17 biler tilbage i løbet ud af 30, efter at 14 af de 23 omgange var blevet kørt, og løbet var blevet stoppet med rødt flag, 4 gange.

Løbsledelsen tog den beslutning at de mere erfarne kørere i Toyota Yaris klassen, ikke vill have samme problemer, men at de første 6 omgange, skulle køres med en Safetycar i fronten, og bilerne så skulle have en “flyvende start”, med alle biler på en lang række.
Banen var næsten umulig at overhale på, så alle vidste at der ville blive hård kørsel, specielt nu hvor der er 9 kørere i mesterskabet som stadig har en chance for at ende i top 3 placeringerne.

Starten gik fint og Thomas holdt sin 3. plads det meste af første omgang, men på vej ind i den tredje chikane, blev han ramt meget hårdt bagfra, og sendt direkte igennem alle dækkene i chikanen, så fronten på bilen blev revet af, og der var dæk som fløj i alle retninger, men det lykkedes Thomas at styre bilen tilbage i sporet og genindtage sin 3. plads.

En lille del af fronten sad stadig fast og var kommet i klemme ved Thomas's venstre forhjul, og der var en stærk lugt af brændt gummi og glasfiber inde i bilen.
Under nedbremsningerne røg denne del af fronten ind under venstre dæk, og Thomas var flere gange ved at køre af banen, men det lykkedes hver gang at redde den, og på 12. omgang ud af de 23, røg fronten så helt af bilen og der kunne igen køres normalt.

Thomas pressede nu hårdt for at indhente bilen på 2. pladsen, og satte løbets hurtigste tid. På den 20. omgang lå han igen lige bag køreren på 2. pladsen, og den førende bil pressede nu hårdt for at sikre sig sin førsteplads, og slog Thomas's banerekord med 0.009 sek. I de sidste 3 omgange, lagde Thomas hårdt pres på køreren på 2. pladsen, og håbede han dermed ville lave en fejl, men det gjorde han ikke, og de krydsede målstregen med kun 0.2 sekund afstand imellem dem og Thomas fik dermed sin 3. plads.

Det betyder nu at Thomas stadig er med i kampen om mesterskabets 2. og 3. plads. Thomas ligger lige nu nummer 4 med 32 point, Kittipong nummer 3 med 35 point, Trai nummer 2 med 40 point Yai nummer 1 med 55 point.

Sidste løb skal køres den 10. november i Bangsaen paa en 3.7 km lang bybane, som er meget teknisk svær, og da der skal køres om 20 point for en førsteplads, 15 for en andenplads, 12 for en tredjeplads og 10 for en fjerdeplads, så er alt stadig muligt.

Italkart (Thailand) Co., Ltd.


Læs mere om:
  • Thomas Raldorf

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport