DM Rally   05/11/07

Sølvet kom i hus
Klog, taktisk kørsel sikrede andenpladsen i DM i rally
"Det er en defensiv opgave, vi skal ud på."
Sådan vurderede Subarukøreren Christian Jensen fra Ans situationen, da han sammen med sin co-driver Søren Tøndborg fra Kjellerup startede ud på weekendens DM-rally på vejene omkring Bramming.


Taktisk, men ikke henholdende kørsel: Christian Jensen og Søren Tøndborg for fuld fart på vej mod andenpladsen i DM i rally i deres Subaru Impreza N12b.
(Foto: Michael Eisenberg)

Og i mål 10 timer senere kunne han smile tilfreds, for dagen igennem havde de med succes ligget på hjul af deres værste konkurrenter, Max Christensen og Mikael Kanstrup i en identisk Subaru Impreza.
"Vi kørte os aldrig helt ud, for vi ville være helt sikre på at komme i mål og få andenpladsen i DM. Det var vigtigere end at forsøge at vinde løbet," sagde en glad Christian Jensen ved præmieoverrækkelsen.


Koncentrationen lyser ud af ansigterne på Christian Jensen og Søren Tøndborg, da de starter ud på sidste etape i mørke i weekendens DM-rally.
(Foto: Michael Eisenberg)

Hele rallysæsonen har været præget af den hårde kamp mellem de to Subaru-mandskaber, og det blev altså Christian Jensen og Søren Tøndborg, der trak det længste strå i kampen om DM-sølvet. Guldet gik til de urørlige Morten Karl og Niels Jørgen Iversen i Mitsubishi Lancer.


Karl-Åge Jensen og Freddy Pedersen bulede deres Subarun Impreza og satte tid til på første hastighedsprøve. Men så skruede de for alvor op for tempoet på landevejene omkring Bramming.
(Foto: Michael Eisenberg)

Til gengæld viste det tredje Subaruhold, Karl-Åge Jensen fra Rødkærsbro og Freddy Petersen fra Kjellerup, stærke takter i årets sidste rally. Efter af have bulet bilen og sat tid til på prøve 1, kørte de sig stærkt op på løbets afsluttende etape i mørke: "Det var rigtig sjovt, desværre sluttede løbet, da vi kun manglede et sekund i at være nummer to," sagde en smilende Karl-Åge Jensen på målrampen.


Det var to synligt stolte ralykørere, Karl-Åge Jensen og Freddy Pedersen, der kom i mål som nr. 3 i weekendens DM-rally.
(Foto: Michael Eisenberg)

For Christian Jensen har det været nogle år med fremgang: "Sidste år blev vi nummer tre, i år er vi nummer to. Nu må vi spekulere over, om det overhovedet er muligt at slå Morten Karl til næste år. Svært bliver det i hvert fald, for han har været suveræn i år" sagde en tilfreds sølvvinder i rally.

Subaru Rally Team DK

Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Bramming
  • 03/11/07 - Bramming - DM Rally

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk