- for andet år i træk Efter weekendens strabadser i Irland står det nu klart at Ford beholder WRC kronen i endnu et år, på trods af at der stadig mangler at blive kørt et sidste løb, ud af den i alt 16 runder lange serie. På toppen igen i 2007
Marcus Grönholm og Timo Rautiainen triumferede i Sverige, Italien og Grækenland i den første halvdel af sæsonen, imens team-kammeraterne Mikko Hirvonen og Jarmo Lehtinen vandt i Norge - alle i Focus RS World Rally Car 06-modellen. Grönholm sikrede en debut sejr for den nye Ford Focus RS World Rally Car 07 i Finland i anden halvdel af sæsonen, samt endnu en sejr i New Zealand i september, efter den tætteste finish i WRC's historie.
Begge Focus RS World Rally biler er udviklet af M-Sport og specialist ingeniører fra Ford TeamRS, Fords afdeling for motorsports –og specialbiler.
BP-Ford World Rally Team afsluttede Rally Irland med en føring på 21 point, hvilket er nok til en førsteplads til Focus RS World Rally Car 2007, når konstruktørernes mesterskab afsluttes i Storbritannien. (Foto: Ford)
Ford og Rally – En succesrig arv
Ford har været engageret i motorsporten i mere end et århundrede. Det var den 10. oktober 1901, at Henry Ford slog den berømte kører Alexander Winton og vandt the Grosse Pointe Race med en 26 hestes-model, som han personligt havde udviklet. I 1930'erne vandt den Blå Oval det berømte Monte Carlo Rally to gange. Herefter følger en omfattende liste over de Ford biler, som er udviklet til at kæmpe og vinde nogle af de hårdeste mesterskaber. Denne liste inkluderer blandt andet Ford Zephyr, Cortina'en som triumferede i Safari Rally'et i 1964, Falcon og den legendariske Escort, som i slutningen af 1960'erne vandt den første af sine 21 WRC sejre.
I 1979 sikrede Bjorn Waldegaard sig Fords første konstruktør mesterskabs titel i en Escort RS1800 og vandt samtidig også kørernes krone. To år senere vandt Ari Vatanen kører-titlen i en bil magen til.
Focus World Rally Car gjorde sin debut i 1999 og har siden da vundet 30 rally-løb. Bilen vandt sin første mesterskabstitel, da Ford sidste år vandt konstruktørernes mesterskab for første gang i 27 år, med Focus RS World Rally Car 06.
(Grafik: Ford)
Marcus Grönholm, Rallykører: “Jeg er henrykt! Jeg har kørt for BP-Ford i to sæsoner og vi har nu vundet en verdens titel begge år. Dette er min sidste WRC sæson og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre bil end Focus RS WRC. Jeg har nydt nogle pragtfulde øjeblikke af denne sæson på vej til titlen, og ingen mere end løbet i New Zealand da jeg vandt med kun 0,3 sekunder efter tre dages konkurrence. Det føltes nærmest lige så godt som at vinde titlen og det gav en bølge af selvtillid på et vigtigt tidspunkt af sæsonen."
Mikko Hirvonen, Rallykører: "Det har været en fantastisk sæson for både BP-Ford og jeg selv personligt. Marcus og jeg arbejdede godt sammen og det er vigtigt for at vinde konstruktørernes titel, da det er afgørende for begge kørere at score point og ikke kun den ene. Imens Marcus har været i stand til af jagte sejren i de fleste løb har jeg koncentreret mig om at sikre en god finish og det har betalt sig. Det føles skønt!" Ford Motor Company Læs mere om: Irland18/11/07 - Irland - WRC |