Formel 1   19/12/07

Fernando Alonso tester igen
Når Renault teamet i midten af januar igen skal teste, vil Fernando Alonso sidde bag rattet i den ene af racerne.

Jerez banen vil lægge asfalt til Fernado Alonsos tilbagekomst til Renault teamet. Når Renault teamet i midten af januar måned tester på banen, vil Fernando Alonso sidde bag rattet i den ene af bilerne.

Fernando Alonso vil sammen med Nelson Piquet jr. køre de første tests for Renault i 2008. Det sker i 2007 modellen - R27 - da man ikke forventer at have 2008 bilen - R28 - klar før tidligst en uge efter den første test i det nye år.

Det bliver lidt af en udfordring for kørerne, især for Fernando Alonso. Han har for det første ikke testet siden det brasilianske Grand Prix. For det andet bliver det i en ny bil og for det tredje sker det med en bil der ikke er monteret med tracktion kontrol og ydermere er monteret med den nye motorstyringsenhed, som alle teams skal anvende fremover. Testen på Jerez køres i dagene fra den 14. januar til og med den 16. januar.

Dons


Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Nelson Piquet Jr.
  • Renault F1
  • Jerez

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk