Rally   20/12/07

Escobar-racing officiel opbygger til Chevrolet Rally Cup
Der er travlhed i værkstedet hos Escobar Racing i Køge for tiden. Escobar Racing ved Lars Kragh har nemlig indgået et samarbejde med Trio Biler A/S i Ballerup som er Danmarks største Chevrolet forhandler, aftalen går ud på at Escobar Racing skal bygge rallybiler til den nye Chevrolet Rally Cup.

Bilen er en Chevrolet Lacetti SX 1.6 16V 110 HK 5-dørs, en sporty hatchback der ombygges efter gældende reglement for Gruppe E Reglement, samt Chevrolet Cup regler.. Bilerne bliver monteret med fuldsvejst bur, glasfiber-rallysæder med 6 punkts seler, seleknive, ildslukningsanlæg, 4 kg. pulverslukker, sportsrat, sportsundervogn, kortlampe, hjelmlåse, bagklapsfjedre, bundplade i aluminium samt 16” aluhjul. Hele herligheden kan erhverves for kun kr. 105.000,- ekskl. moms. I denne pris er der dog ikke indregnet dæk og fælge, sportsudstødning og evt. luftindsugning. Har man også brug for personligt udstyr, tilbyder Escobar Racing en FIA godkendt startpakke. Kontakt Teamejer Lars Kragh for yderligere oplysninger om opbygning af bilerne.


(Foto: Escobar racing)

Lars Kragh: Jeg er utrolig glad for at Escobar Racing er indgået i dette samarbejde med Trio Biler A/S. Vores helt store vision i Escobar Racing, er at få så mange unge talenter ind i sporten som muligt, og med en færdigbygget rallybil til kr. 105.000,- ekskl. moms mener vi, at den økonomiske vej er banet for de fleste unge kommende rallystjerner. Vi har i de sidste 2 år i Escobar Racing arbejdet målrette med et ungt juniorteam, udelukkende med det formål at hjælpe de unge mennesker i gang med rallysporten, og vi er stolte af at den talentudvikling vi søsatte i 2005 er blevet en succes. Juniorteamet har fra næste sæson valgt at stå på egne ben, og deltager i den fulde DM serie samt Yokohama mesterskabet.


(Foto: Escobar racing)

Ib Jesager, Trio Biler A/S: Vi er meget glade for at Escobar Racing har påtaget sig opgaven med at bygge den første bil til os. Planen med projektet er at få så mange biler som muligt ud og kører i denne nye Rally Cup. Cuppen køres over 8 afdelinger, med de 6 bedste resultater som tællende. Løbs fordelingen vil blive 4 DM rally, 2 Rallysprint, samt 2 Yokohama cup. Præmiebudgettet vil være på kr. 50.000,- fordelt på følgende måde. Nr. 1 kr. 30.000,- Nr. 2 kr. 15.000,- og Nr. 3 kr. 5.000,- Dette er dog stadigvæk et udkast hvor vi mangler at færdigbehandle det endelig reglement og er under den forudsætning, at mindst 5 biler skal være tilmeldt, slutter Ib Jesager.

Escobar Racing i Køge forventer at den første bil står klar den 1. februar 2008. For yderligere oplysninger om Chevrolet Rally Cup reglementet, eller eventuel bestilling af en bil, kontakt Direktør Ib Jesager eller Værkstedschef Jens Chr. Anker hos Trio Biler A/S i Ballerup på 44200324 eller ij@triobiler.dk og jca@triobiler.dk.

Henrik Dernoff

Escobar racing


Læs mere om:
  • Lars Kragh
  • Escobar racing

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk