Formel 1   12/01/08

Wurz testkører igen
Østrigeren Alexander Wurz har ført en lidt omtumlet tilværelse inden for Formel 1 sporten, hvor han siden sin debut hos Benetton i 1997, har været skiftevis fast kører og testkører.

Alexander Wurz kørte for Benetton teamet i perioden 1997 til og med 2000, hvorefter han skiftede til McLaren teamet som testkører, i håbet om en fast plads der, men den kom aldrig!
Derfor skiftede han over til Williams teamet, hvor han efter en periode som testkører, i 2006 fik en plads som fast kører i teamet, en plads han også besad det meste af 2007 sæsonen.


(Foto: Williams / LAT)

I 2008 er han så tilbage i rollen som testkører, denne gang i Honda Racing F1 Team, hvor man med sin store erfaring som testkører, samt ikke mindst erfaringen fra de 69 Formel 1 Grand Prix løb han har deltaget i, skal støtte Jenson Button og Rubens Barrichello i deres udviklingsarbejde på den nye Honda racer RA108.

Første arbejdsdag for Honda Racing F1 Team bliver ved testen på Jerez tirsdag den 22. januar.

Udover jobbet som testkører for Honda Racing F1 Team, arbejder Alexander Wurz også på at komme til start i 24-timers løbet på Le Mans.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Alexander Wurz
  • Honda Racing F1 Team

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto