Det er efterhånden ikke nogen nyhed mere, men det er stadig interessant, at der i den kommende sæson kommer en Lola med Aston Martin motor. Det er planen at bilen skal deltage i hele Le Mans Series, og hertil også køre med ved 24-timers løbet på Le Mans. Bilen tilmeldes som team Charouz Racing Systems, og det bliver Tomas Enge, Stefan Mücke og Jan Charouz der skal køre den.
Det er ikke første gang i historien, at vi kommer til at se en Lola/Aston Martin.
I 1967 kørte der en sådan bil på Le Mans, den blev dengang kørt af John Surtees og David Hobbs. Bilen var hurtig, men kunne ikke hamle op med Ford, og den var heller ikke specielt driftstabil, den udgik efter kun 3 omgange med brændte ventiler.
Det er selvfølgeligt planen, at den nye Lola B08/60/Aston Martin V12 bliver væsentligt mere stabil. Motoren er stortset den samme som sidder i Aston Martins GT1 bil, dog tillempet således at den harmonerer med LMP1 reglerne.
Team Charouz Racing kommer til at bruge et Lola B08/60 chassis som er en lukket bil sammen med Aston Martin's 6 liter V12 motor.
Aston Martin Racing bygger bilen sammen med Lola, så vi må formode at der er kompetente folk på sagen, og hermed burde der også komme en god bil ud af det.
Jeg er sikker på at den kommer til at lyde godt når V12 motoren får lidt mere luft at leve af, derimod er jeg i tvivl om bilen har fart nok med sig! Vejgaard
Læs mere om: Stefan MückeTomas EngeCharouz Racing15/06/08 - Le Mans - Le Mans |