- Østens svar på NASCAR Speedcar seriens brutale standard biler der skal pryde startfeltet til den nye series åbningsløb på Dubai Autodrome den kommende weekend, er ved at være klar til start, eller er de? Sidste uge blev seriens maskuline "standard-vogn" med den lystigt buldrende 6 liter V8 og 620 HK godkendt af FIA efter at have gennemgået FIA’s ”dynamic crash test” og således skulle de kunne starte seriens debutsæson i Dubai.
Men FIA testen havde en lille bagside, den forsinkede bilernes ankomst lidt over en uge, men ike nok med det, samtidigt har en uventet regnsæson med nedbør i hidtil usete rekordmængder, sat store dele af oplandet under vand, både adgangsvejene udenfor banen og nogle af pitgaragerne har været blokeret af vand og for at føje spot til skade har der også været knas og forsinkelser med leveringen af reservedele og det har givet mekanikerne ekstraarbejde for at blive klar til tiden.
Ingen point i debut løbet:
Der er således 14 biler meldt klar til at stille op til starten d. 25. & 26. januar, weekendens store race event der iøvrigt også byder på GP2 Asia - Men det faktum at der kun er 14 teams klar til debutløbet ud af de 18 tilmeldte der er ialt til Speedcar serien og med de omstændigheder, der har været op til seriens start, er det besluttet at point fra debutløbet i Dubai ikke tælles med i seriens samlede resultat og at det altså først er point fra og med næste løb d. 16. – 17. februar i Jakarta/Indonesien der tæller med i den samlede stilling om mesterskabstitlen.
De 14 tilmeldte teams til debutløbet i Dubai er:
|
Nummer |
Kører |
Land |
|
27 |
Jean Alesi |
Frankrig |
12 |
Nico Caldarola |
Italien |
17 |
Fabien Giroix |
Frankrig |
|
69 |
Johnny Herbert |
England |
7 |
Stefan Johansson |
Sverige |
5 |
Narain Karthikeyan |
Indien |
|
6 |
Ukyo Katayama |
Japan |
21 |
Mathias Lauda |
Østrig |
85 |
Hasher Al Maktoum |
De Forenede Arabiske Stater |
|
18 |
Ananda Mikola |
Indonesien |
10 |
Gianni Morbidelli |
Italien |
71 |
Nicolas Navarro |
Frankrig |
|
20 |
David Terrien |
Frankrig |
|
Speedcar seriens tekniske chef, Benjamin Durand siger: ”Beslutningen om at få standard bilerne FIA godkendt er for at sikre os det højeste sikkerhedsniveau for kørerne. Speedcar bilerne i Dubai er ved at blive modificeret af erfarne mekanikere, udfra de opnåede resultater og specs fra testkørslerne.”
Speedcar seriens øverste chef, Benoit Lamoniere der er ovenud tilfreds med udfaldet af de forudgående crash tests, siger: ”Løbet i Dubai vil give tilskuerne en smag af den adrenalin, spænding og FAMILY-DAY-OUT atmosfære, de kan forvente at opleve til alle vore kommende løb. Vi er sikre på at lave et godt indtryk i Mellemøsten og Asien ved at sammensætte en race oplevelse, af de for regionen så populære race typer.”
En Speedcar race weekend forløber således:
Dag 1:
Officiel træning
Kvalifikation
Race 1
Dag 2:
Warm Up
Race 2
Begge løb er med rullestart og der skal tilbagelægges en distance på 200 kilometer eller varigheden skal være 45 minutter.
(Banen Dubai Autodrome er 5,4 km lang)
Det er ikke tilladt at fylde brændstof på under løbet.
Henrik Bess
Læs mere om: Dubai Autodrome26/01/08 - Dubai Autodrome - Speedcar Series |