Peugeot Sport holdt en længe ventet pressekonference i torsdags, hvor de offentliggjorde deres planer for 2008, og det var ikke uden overraskelser. Peugeot kommer til Sebring 12-timers løbet med en 908’er, ligeledes kommer de med to biler i Le Mans Series, og med hele 3 biler på Le Mans midt i juni.
På Sebring bliver det Nicolas Minassian, Pedro Lamy og Stephan Sarrazin der skal køre bilen. Det er lidt en overraskelse at Peugeot tager til USA for at køre 12-timers løbet på Sebring.
På den anden side viser det virkeligt, at de gør en seriøs indsats for at vippe Audi af pinden i LMP1 klassen.
I Le Mans Series bliver det Nicolas Minassian, Marc Gené, Stephan Sarrazin og Pedro Lamy der skal køre de to biler. Anthony Beltoise er reserve køre i Le Mans Series.
På Le Mans kommer der to biler indsat af Team Peugeot Total, og den sidste bil stiller op under Peugeot Sport Total.
Årsagen til denne konstallation er, at hver team maksimal må stille til start med to biler på Le Mans, og derfor gør Peugeot det på denne måde, for de er alle tre fabriks biler, og dermed indsat af Peugeot fabrikken.
Det bliver Le Mans Series kørerne Nicolas Minassian, Marc Gené, Stephan Sarrazin og Pedro Lamy der skal køre Le Mans bilerne sammen med Jacques Villeneuve, Ricardo Zonta, Sebastien Bourdais, Christian Klien, Alexander Wurz og Franck Montagny.
Nu er det på plads med kørerne og Peugeot har allerede været på Sebring for at teste den opdaterede Peugeot 908 HDi FAP.
Bilen der blev præsenteret i torsdags var i en ny og anderledes bemaling end bilen vi så i 2007. Bilen præges endnu mere af rød/hvide farver med et stort sponsor logo på næsen. Noget kunne tyde på at Total har smidt mange penge efter dette projekt.
Teamet har forbedret bilen på mange områder ifølge teknisk direktør Bruno Famin.
Et af de store fokus områder har været at spare vægt i bilen. Ikke fordi man må gøre den så meget lettere end den var i 2007, men ved at lette foreksempel motoren for nogle kilo, så kan disse kilo ligges et andet sted i bilen, hvor de gør knapt så stor 'skade', eller måske endda gavn!
Hertil har der været arbejdet meget med holdbarhed på den opdaterede Peugeot. Holdbarhed var bestemt noget Peugeot kæmpede med i 2007, og selvom de vandt Le Mans Series mesterskabet, så var det ikke uden mange problemer.
Selvom Peugeot detager i flere løb i år, vil hovedmålet for dem ifølge Sportdirektør Michel Barge være at vinde 24-timers løbet på Le Mans. Vejgaard
Læs mere om: Peugeot SportLe MansSebring15/06/08 - Le Mans - Le Mans |