Thomas Serwin var på Magny Cours i sidste uge, for at teste sammen med Creation AIM teamet i deres CA07. Testen skulle bruges som forberedelse til årets første Le Mans Series løb, der køres på Circuit de Catalunya ved Barcelona. Ian Bickerton var tilfreds med testen, som gav Thomas Serwin nogle omgange i bilen. Desværre bød dag 2 af testen på så dårlig vejr, at det ikke gav nogen mening at sende bilen på bane, dermed fik Thomas ikke kørt så meget.
(Foto: Serwin)
Jamie Campbell-Walter & Stuart Hall er allerede sikre på deres plads i teamet, hvorimod Thomas Serwin endnu ikke er helt sikker på pladsen. Dette skyldes ikke mangel på speed. Årsagen til at Thomas endnu ikke har en fast plads i teamet er at han stadig venter på svar fra en sponsor i Norge.
(Foto: Serwin)
Hvis alt falder på plads, er Thomas med på start griden i Barcelona om 2 uger, hvor Le Mans Series sæsonen flages i gang. Vejgaard
Læs mere om: Thomas SerwinCreation AutosportifMagny-Cours |