Felipe Massa udgik i Malaysias Grand Prix. Han mente ikke selv at han havde begået en fejl. Ferrari afviser at det var en defekt på bilen der afgjorde løbet for Felipe Massa. Felipe Massa havde travlt med at fjerne fokus fra hans person, da han udgik i det malaysiske Grand Prix. Kommentaren fra Felipe Massa efter Grand Prixet var at man skulle se på om der var en defekt på bilen, der gjorde at han kørte af.
For at udelukke alle muligheder, har Ferrari selvfølgeligt kigget alle muligheder efter i sømmene. Den tekniske stab i teamet har nu gennemgået alle data fra bilen, og har tjekket alle de mekaniske funktioner, og har fundet at det ikke var fejl på bilen der gjorde at Felipe Massa udgik. Dette er bekræftet af en talsmand fra teamet.
Felipe Massa (Foto: Ferrari Media)
Felipe Massa har selv udtalt at der skete noget da han kørte over en af kerb kanterne på banen. Peter Sauber som tidligere har været Felipe Massas arbejdsgiver siger at når det ikke går Felipe Massas vej, så er han slem til at miste koncentrationen.
I hvert fald har Ferrari for så vidt ikke noget at udsætte på Felipe Massa - endnu - men fremhæver derimod at han nu får alle chancer for at viske tavlen ren i Bahrains Grand Prix. Fordelen er her på Ferraris side idet man har testet på banen tidligere på året i adskillige dage. Dons
Læs mere om: Felipe MassaScuderia FerrariSepang23/03/08 - Sepang - Formel 1 - FIA F1 |