Nicolaj Møller Madsen kom på podiet, til 2. afd. af World series i go-kart, og derved er han efter de 4 tællende heats på en samlet 4. plads i mesterskabet. Det har længe ligget i kortene at vi skulle se Nicolaj Møller Madsen, på skamlen til et internationalt løb og på den teknisk svære bane Angerville 30 km fra Paris, var den der endelig.
Nicolaj, var som vi efter hånden har vænnet os til stærkt kørende fra første træning, og på den 1198 meter lange bane, viste han på samtlige træninger at han hørte til i toppen.
Så det var en uhyggelig spændende tidtagning der ventede den 14 årige fynbo, og Nicolaj kvitterede da også ved at køre anden hurtigste tid kun 1,5/10 dele af et sekund langsommere end franskmanden Brandon Maisano.
Nu var der mange der holdt øje med TONY karts nye junior talent, og i de 4 indledende heats, gjorde Nicolaj rent bord med 4 sejrer. Og dermed var han videre til prefinalen som nr. 1.
Et glad Tony kart junior team. (Foto: Møller Madsen presse)
Prefinalen blev en hård kamp mellem Briten Mackenzie Taylor og Nicolaj, Tayler havde virkeligt gemt noget i ærmet, for han havde fået rigtig fart i hans FA kart. Nicolaj var stort set eneste kører som kunne følge Taylor og sluttede på en flot anden plads og dermed var de første 10 point hjemme, i mesterskabet.
Nu skulle der ligges en strategi til finalen, skal der satses på at slå Englænderen, eller køres efter point til den samlede stilling?
Nicolaj´s tider lå desværre ikke til en sikker sejr, så det ville blive 16 rigtig hårde omgange hvis han skulle satse på en sejr.
Hollænderen Nyck de Vries som efter 1 afd. i La Conca, førte mesterskabet scorede ingen point i prefinalen, og det samme var tilfældet med Franskmanden Brandon Maisano som lå 2. så et muligt ryk op ad listen, lå inden for rækkevide.
Taktikken blev lagt der skulle køres efter en top 3 placering, og uanset skulle løbet gennemføres.
Finalens 16 omgange blev en gyser, hvor Taylor igen havde farten til at stikke af og Nicolaj måtte hele tiden kæmpe Marciello og Maisano, sidst nævnte kørte et helt utroligt løb ved at starte 14 og kæmpede sig op på en 4. plads.
Og endelig holdt materialet og taktikken, Nicolaj sluttede på en flot 3. plads ud af de 90 tilmeldte KF3 kørere.
Nicolaj Møller Madsen, på skamlen i Angerville Frankrig. (Foto: Møller Madsen presse)
Det indbragte 26 point og med de 6 Nicolaj scorede fra 1. afd. ligger han nu på en samlet 4 plads, kun 9 point efter den førende Brandon Maisano.
Næste WSK afd. køres den 10. - 11. maj på banen i Lonato ved South Garda.
Næste gang Nicolaj Møller Madsen skal ud at køre løb, bliver på Thy, hvor sidste år Super kart sejr skal forsvares et løb, som sendes direkte på DK4, den 26. - 27. april.
Møller Madsen presse Læs mere om: Nicolaj Møller Madsen |