DM Rally   25/04/08

Kasper Nyman parat til DM1
Lørdag d. 26. april drager Kasper Nyman og co-driver Claus Kammersgaard til Sjælland for at starte rallysæsonen 2008 op med DM 1 – det traditionsrige Gjønge Rally 2008. Starten går fra Bårse og første rallybil kører over startrampen kl. 9.00.

Kasper Nyman Andersen har til sæsonen 2008 indgået et samarbejde med Brian Madsen om at leje den hurtige Peugeot 106 MAXI og Kasper Nyman har kørt sig lidt ind på bilen ved at deltage i Rally Vogelsberg i Tyskland i den forgangne weekend. ”Vi vidste at vi måtte køre nogle km i bilen inden vi starter kampen om det danske mesterskab. Rallye Vogelsberg lå dog lige tæt nok på DM 1, men vi besluttede at deltage alligevel. Vi skulle jo under alle omstændigheder lære bilen og kende inden vi giver fuld gas”, fortæller Kasper Nyman.

”Vi startede ud fredag med at køre prøver i mørke og det var spændende! Vi havde ikke kørt i bilen før, så det var svært og det gik heller ikke specielt godt. Lørdag fik vi faktisk god fart i bilen, på trods af regn og meget opkørte veje. Det var rigtig dårligt vejr.

Som dagen skred frem følte vi os bedre og bedre tilpas i bilen og det endte med at vi vand gruppe A, samt division 2. Så det en tilfredsstillende start i den nye bil”.

Nu er teamet klar til rally på sydsjælland.

Gjønge Rally 2008 starter fra DLG i Bårse, hvor den første rallybil sendes af sted klokken 9.00 lørdag morgen. Forude venter en rute på i alt 276 km , og der køres over målrampen samme sted sidst på eftermiddagen klokken 17.30. Alle deltagerne skal igennem tolv hastighedsprøver med en samlet længde på 115,6 km. Området der køres rally i lørdag d. 26. april er historisk lukrativt, idet rallyet afsluttes meget tæt på Svend Gjønges gamle residens, Lundbygård.40 % af den samlede konkurrencestrækning finder sted i ægte Svend Gjønge-område, og der vil derfor med garanti blive vendt op og ned på flere placeringer i toppen af feltet under den afsluttende del af løbet.

For tilskuerne vil der blive mulighed for at nærstudere rallybilerne på servicepladsen. Hele fire gange i løbet af dagen gør feltet holdt ved DLG i Bårse ved for Præstø, hvor der bliver oprettet serviceområde, og her vil man i tidspunkterne 10.35, 12.20, 14.20 og 16.10 og godt en time frem kunne se mekanikerne servicere og om nødvendigt reparere på bilerne, inden de fortsætter kampen om sekunderne.

Gjønge Rally 2008 tæller som første afdeling af Danmarksmesterskabet i rally og i år skal som tidligere kæmpes om pointen og er vigtigt af Kasper Nyman får styr på bilen og får kørt gode point ind fra starten af.

Vivi Byrnel


Læs mere om:
  • Kasper Nyman Andersen
  • Vordingborg
  • 26/04/08 - Vordingborg - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto