Sportscar Endurance Championship   09/05/08

Lille Olsen og Lille Larsen i Spider Cup
- skal dele racer i SEC løbet på Ring Djursland
Når der på søndag køres det første løb i Sportscar Endurance Championship, bliver Allan Olsen og Henrik Larsen teamkollegaer i Team Go Go Vitesse's ene Peugeot 207 Spider Cup racer.

Allan Olsen debuterede med raceren sidste weekend på Jyllands-Ringen, hvor Spider Cup kørerne var ude i to sprintløb.
Her placerede han sig på henholdsvis 12. og 11. pladserne.


Allan Olsen får denne weekend selskab af Henrik Larsen i Spider Cup raceren.
(Foto: Motorsporten.dk)

Også Henrik Larsen var på banen sidste weekend, dog ikke i en Spider Cup racer, men i en Polo Cup bil.
Han kørte sig her til 4. plads i løbet.


Henrik Larsen bytter på søndag Polo Cup raceren ud med en Spider Cup racer.
(Foto: Motorsporten.dk)

På søndag skal "de 2 X Lille" dele Spider Cup raceren i et 4-timer løb på Ring Djursland, noget som Henrik Larsen ser frem til:
"Lige da jeg så Spiderne køre første gang, syntes jeg det så lidt kedeligt ud, men hen over weekenden blev det spændende nok, så jeg tror at det nok skal blive spændende at deltage i 4-timer løbet" - udtaler Henrik 'Lille' Larsen - "at det så bliver på Ring Djursland, gør det kun endnu bedre. Det har altid været min favorit bane, det er en rigtig 'herre-bane'. Udover at være både spændende og udfordrende at køre på, så er det også den bane jeg har vundet mest på, tja - måske er jeg endda den mest vindende kører på Ring Djursland!"

Henrik Larsen har ingen tidligere sportscar erfaring, men til gengæld har han en kæmpe formel erfaring lige fra Formel 1600, Formel 2000, Formel Opel Lotus samt ikke mindst Formel 3, ligesom han har deltaget i blandt andet Saxo Cup, Special Saloon Car, DTC og Clio Cup.
Han er desuden den eneste DTC kører der har vundet et løb i en Honda Civic, det var i øvrigt også på Ring Djursland.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Allan Olsen
  • Henrik Larsen
  • Team Go Go Vitesse
  • Ring Djursland
  • 10/05/08 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport