Danish Touringcar Challenge   15/05/08

Outzen og Lundgaard på Ring Djursland
Det bliver spændende
Weekendens løb på Ring Djursland bliver meget spændende for Henrik Lundgaard og Michael Outzen. For Henrik er det en bane, som han føler sig hjemme på. Med kurver og højdeforskelle så stiller banen krav til chaufførerne.

- Jeg ville ønske, at jeg i rallytiden havde fået mulighed for at køre den som en af prøverne for den har bare det hele.


(Foto: Gripping Media)

Michael Outzen kender også banen fra tidligere løb, men i år kommer gensynet som bekendt til at ske i en forhjulstrækker. Det blev afprøvet i sidste weekend under lørdagens testkørsler, der gik godt.

- Det var spændende at komme ud og blive trukket rundt på banen. Jeg skulle lige bruge et par omgange på at få varme i dækkene og sikre mig, at asfalten havde bid, men så kom tiderne også ned i det rigtige leje.


(Foto: Gripping Media)

Testdagen forløb uden problemer og gik mest på at finpudsning af setup. Begge kørere håber på, at forskellen mellem for- og baghjulstræk vil være mindre udtalt på denne bane, og noget i tiderne kunne tyde på det. I alle fire testpas var Henrik hurtigste mand med Michael et par tiendedele efter. Alt ser således ud til at være på plads til selve løbet, men vejrudsigten har ikke været helt stabil de sidste dage.

- Vi har kun kørt i regnvejr på Padborg Park med Chevrolet’en, så løber vi ind i regnvejr som sidst vi var på Ring Djursland med DTC bliver det for alvor spændende, fortæller Kent Bo Steffensen fra Perfection Racing.

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Henrik Lundgaard
  • Michael Outzen
  • Chevrolet Motorsport Danmark
  • Perfection Racing
  • Ring Djursland
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport