Special Saloon   20/05/08

Peter Vesti tilfreds trods tekniske problemer
Peter Vesti som kører i Special Saloon Car klassen i en Toyota Supra Turbo var tilfreds med forløbet trods tekniske problemer.

Peter Vesti var fortrøstningsfuld forud for weekendens race på Ring Djursland. En ny bil giver lidt at tænke over, men det er en proces der skal overstås. For Peter Vesti gælder det om at få bilen til at køre bedst muligt - og hurtigst muligt.


Peter Vesti lige efter starten inden han avancerede
(Foto: Motorsporten.dk)

De to tidtagninger blev overstået ganske fornuftigt, men med travlhed mellem de to tidtagninger. Teamet valgte simpelthen at skifte affjedring på bilen, da den i princippet pt. er udstyret med en gadeundervogn. Imellem de to tidtagninger blev affjedringen skiftet, og straks var bilen bedre og hurtigere kørt. Resultatet blev at fra være nr. 10 i første tidtagning, så gik det lidt hurtigere i den anden tidtagning hvor Peter Vesti placerede sig som nr. 8.

Men så blev det alvor. Første heat blev kørt og her viste både bil og kører deres potentialer. Peter Vesti kørte rigtig flot og var placeret som nr. 5 da løbet blev flaget af. Men der var problemer. Et eller andet i forbindelse med brændstoftilførslen var ikke som det skulle være. Og det viste sig i heat 2 at en slange ikke var monteret, og der pludseligt begyndte at komme benzin ind i kabinen. Det tog Peter Vesti konsekvensen af og kørte i pit. Her fik mekanikerne hurtigt monteret slangen og Peter Vesti kørte ud på banen igen, men 2 omgange efter de førende.


Den højre-styrede Toyota Supra Turbo kører bedre og bedre
(Foto: Motorsporten.dk)

Peter Vesti fortæller at bilen kører bedre end ved Åbningsløbet, men at der er flere ting som løbende skal laves på bilen. Således har man eksperimenteret en del med dæktrykket idet man ikke har den store erfaring med den dækstørrelse som Toyota'en kører med. Ydermere havde man et problem med bremserne, som man dog fik klaret hjemme på værkstedet i løbet af lørdag eftermiddag og aften.


Peter Vestis mekanikere i fuld gang med at tjekke dæktryk
(Foto: Motorsporten.dk)

Det næste som Peter Vesti og mekanikerteamet skal arbejde med, er at få monteret en rigtig racerundervogn. Den nuværende er stort set "bare" en gadeundervogn med lidt stivere affjedring. Den håber Peter Vesti på bliver klar til næste løb på Jyllandsringen om små 3 uger. Som noget nyt skulle Peter Vesti have kørt med det såkaldte E85 brændstof, men det er udsat indtil videre på grund af manglende dyser og en ordentlig køling. Der er dog ingen tvivl om at konkurrenterne efterhånden skal begynde at holde øje med det gule lyn i de kommende løb. Bilen forbedres løbende.

Dons


Læs mere om:
  • Peter Vesti
  • Ring Djursland
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto