Selv om man er stortalent i karting, celebre superstjerne i WSK, elitekører i Team Danmark og ligger på førstepladsen i Dansk Super Kart, er langhåret, med blå øjne, kan man godt finde tid, til fuld teamarbejde i rugeklassen: Cadet Junior. Man må aldrig glemme sine rødder. Michelle Gatting & Jacob Nørtoft, der begge deltager på international plan i KF3 klassen, har slået sig sammen og yder nu fuld support til Oliver Maaløe. De særdeles unge kørere har bestemt ikke glemt deres rødder og til trods for en stram hverdag i DIF/DASU regi, knoklede det lille team i forgangen weekend til DASU’s Ungdomscup, på den yderst nydelige Korsør Kart Bane, med en motor, der bestemt ikke havde lyst til at race om lørdagen.
Et absolut utilsigtet pitstop under heat, Michelle & Jacob bøvler med et løst speeder kabel. (Foto: LOKE Racing / Lars Søby)
Når fatter så glemmer at spænde karburatoren, så den skvatter af, gør det jo ikke nemmere, at komme rundt.
Oliver tog det pænt og udtalte: ”Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds, men jeg er konstant udsat for mekanikerfejl”.
Godt gået af en 10 årige. Da det gik op for Oliver, at han skulle tilbringe aften sammen med de store, hjemme hos Jacob privat, med en badetur i Storebælt, var de tilgivet, på stedet!
Det er stærkt motiverende, at se de unge mennesker stå op kl. 0600, styrte ned på banen, med en fælles målsætning. Ungerne har det herligt, det er 100% kvalitetstid.
dk4-LIVE
Du kan følge Michelle & Jacob, samt de 120 andre i Dansk Super Kart på dk4 - LIVE, når de racer på Roskilde Racing Center, den 20. og 21. juni.
LOKE Racing Lars Søby Læs mere om: Jacob NørtoftMichelle Gatting |