- i Northern European Cup i Formel Renault 2.0 Med to 4. pladser i weekendens 3. og 4. afdeling af NEC på Zandvoort i Holland fortsatte Johan med gode resultater i det hårde felt med 26 kørere. Johan Jokinen på Zandvoort. (Foto: JJRacing)
”Jeg tog til Zandvoort med to podieplaceringer som mål, men jeg er godt tilfreds med mine to 4. pladser under de givne forhold. På grund af rødt flag i den første tidtagning fik jeg kun en omgang, hvor jeg samtidig skulle overhale, og i den anden nåede jeg ikke få varmet dækkene ordentligt op pga. trafikken. Tidtagningen er meget vigtig i Zandvoort, da det er svært at overhale på den snoede bane. Mine starter i begge løb lykkedes heller ikke 100 %, og jeg mistede for meget tid til at nå podiet denne gang,” siger Johan.
”Men jeg fik igen samlet nogle meget vigtige points, og jeg glæder mig til den næste afdeling i Alastaro i Finland. Jeg ligger nu på 2. plads i serien, og der er fortsat 12 race tilbage, så det hele ligger fortsat åbent.”
Johans teamchef Timo Rumpfkeil fra Motopark Academy havde følgende kommentar til weekendens løb: ”NEC-serien i år er den hårdeste nogensinde, og niveauet blandt kørere er meget høj. Johan er en ekstremt talentfuld kører og han har klaret sig meget flot i de første fire afdelinger. Han udvikler sig hele tiden, og det er kun spørgsmål om tid, hvornår den første sejr kommer.”
De næste to afdelinger af NEC køres i Alastaro i Finland allerede den 14.-15. juni.
JJRacing Piggie Jokinen Læs mere om: Johan JokinenZandvoort |