- for David Falch og Team Jobcar Racing Efter en meget positiv test på Sturup Raceway, var Peugeot 207 Spider Cup køreren David Falch optimistisk forud for weekendens løb på Jyllands-Ringen, men igen skulle det blive en weekend med mange mekaniske drillerier. Weekenden kunne næsten ikke starte bedre for David Falch og Team Jobcar Racing, da han kørte næsthurtigste tid i den fri træning, og alt på Peugeot raceren så ud til at fungere perfekt.
David Falch's tid var blot 0,3 sekund fra den hurtigste kører, så humøret var højt forud for tidtagningen.
David Falch havde fundet den gode fart under weekendens træning og kørte den næstbedste tid under træningen. (Foto: Motorsporten.dk)
Under tidtagningen så det igen rigtig godt ud for David, her satte han den tredje hurtigste tid, og fik hermed sikret sig en startplacering i inderbanen - På Jyllands-Ringen kan den placering tit vise sig at være bedre end to'eren.
Med den gode test, og de fine resultater i den fri træning og tidtagningen, voksede optimismen forud for det første løb lørdag eftermiddag.
Starten på løbet gik fint, tredje pladsen blev flot forsvaret de første tre omgange, men så var festen slut!
Motorstyringen valgte som sædvanlig at gå i 'nødprogram' når der køres race, og David kunne maksimalt køre 50 - 60 km/t. og valgte derfor at køre i pit.
Helt forståeligt var både Davids og mekanikernes humør igen på nulpunktet efter den oplevelse, men hurtigt var der gang i den igen - nu måtte der gøres noget ved problemet, spørgsmålet var bare hvad, nu hvor stort set alt havde været prøvet eller var blevet udskiftet.
Konklusionen blev til sidst at udskifte hele ledningsnettet på raceren, for at udelukke eventuelle problemer der kunne ligge gemt der.
Team Jobcar Racing mekanikerne fik nu travlt, med at adskille og samle Spider'en, men da det andet løb først skulle køres sidst på eftermiddagen søndag, var der tid nok til opgaven.
David Falch kørte sig otte placeringer op igennem feltet til en 5. plads. (Foto: Motorsporten.dk)
Søndagens løb startede David fra 13. pladsen ud af de 16 deltagende kørere, og han lagde hårdt ud med at køre sig op på 10. pladsen allerede på første omgang!
Efter fire omgange var han oppe på 5. pladsen, og havde kontakt til fireren - men en oversatsning fra en konkurrent sendte David en tur af banen i svinget for enden af langsiden, og inden han igen fik vendt raceren i den rigtige retning, var han faldet tilbage på 11. pladsen.
David viste dog igen stor styrke, og kæmpede sig i løbet af to omgange op på 8. pladsen, men så vendte problemet med motorstyringen tilbage, og de sidste omgange blev tilbage lagt i langsomt tempo, hvilket betød at han kom i mål på 9. pladsen.
Det var selvfølgelig en meget skuffet David Falch der kom ind i pitten efter løbet, men samtidig var han også jublende lykkelig.
"Det var helt rart at kunne mærke, og ikke mindst vise, at jeg har farten i mig. Når bare bilen virker, kan jeg følge med klassens hurtigste kørere" - udtalte David Falch søndag eftermiddag - "Race to var en god oprejsning for både teamet og mig, samtidig var det et kanon sjovt løb, hvor jeg havde nogle dejlige fighter med konkurrenterne, og fik lavet en masse gode overhalinger!"
Rent pointmæssigt gav weekenden ikke David Falch den helt store gevinst, et rundt nul i første løb og kun 7 point i det andet.
Det bringer David op på 72 point, hvilket placerer ham på 5. pladsen i mesterskabet. Hr. Nielsen
Læs mere om: David FalchTeam Jobcar RacingJyllandsringen08/06/08 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK |